Orientering om, at Rigsrevisionen indhenter personoplysninger til en opgave med revision

Opfølgning på beretning om sagsforløb i det familieretlige system

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, orienteres der hermed om, at Rigsrevisionen indhenter personoplysninger som led i opfølgningen på undersøgelsen af sagsforløb i det familieretlige system (beretning nr. 9/2023), som omfatter Social- og Boligministeriet og Justitsministeriet, herunder Domstolsstyrelsen.

I forbindelse med opfølgningen har Rigsrevisionen anmodet Social- og Boligministeriet om personhenførbare sagsbehandlingsdata fra Familieretshusets sagsbehandlingssystemer for perioden 1. juli 2023 - 1. september 2025. Rigsrevisionen har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om data vedrørende alle familieretlige sager, som er afgjort i byretterne i perioden 1. juli 2023 - 30. juni 2025.

Opfølgningen omhandler ikke den enkelte ansøger, medarbejder eller den konkrete sag, og revisionen har ingen sagsbehandlingsmæssige konsekvenser for den enkelte ansøger og dennes familie. Rigsrevisionens opfølgning rapporteres i et fortsat notat til Statsrevisorerne. Opfølgningen vil ikke indeholde personhenførbare oplysninger.

Retsgrundlaget for Rigsrevisionens behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 11 (cpr), jf. rigsrevisorlovens § 2 og § 12.

Læs mere her om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger.

Kontakt

Niels Gyldenvang Steffensen
Kontorchef