Beretning om outsourcede persondata

Beretningen handler om outsourcede persondata.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og et stort udbud af digitale tjenester gør livet nemmere for både borgere, virksomheder og myndigheder. Offentlige myndigheder indsamler og behandler derfor mange følsomme og fortrolige oplysninger om borgerne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om myndighederne har ydet en tilfredsstillende indsats for at sikre, at outsourcede følsomme og fortrolige persondata om borgerne opbevares sikkert. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har myndighederne haft en tilfredsstillende styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata?
  • Har Justitsministeriet, herunder Datatilsynet, og Finansministeriet i tilstrækkelig grad understøttet de øvrige myndigheders styring af databehandlere?

Rigsrevisionen vurderer, at myndighederne samlet set har ydet en utilfredsstillende indsats for at sikre, at outsourcede følsomme og fortrolige persondata om borgerne opbevares sikkert.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2019.

Som et pilotprojekt har Rigsrevisionen udarbejdet en animationsvideo, som forklarer en række af beretningens væsentligste resultater. Animationsvideoen kan ses nedenfor.

Senest opdateret den 15. maj 2020

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00