Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere

Rigsrevisionens notat af 27. november 2017

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 24/2016 om undervisning og aktivering af asylansøgere. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra udlændinge- og integrationsministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde med at tydeliggøre krav til operatørerne.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med operatørernes levering af tilbud om undervisning og aktivering til asylansøgerne, herunder om ministeriet får skabt et bedre overblik over og har dokumentation for, om operatørerne leverer den undervisning og aktivering, som de er forpligtede til gennem kontrakten med Udlændingestyrelsen.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets indsats for at sikre, at udlændingelovens krav til kontrakter med asylansøgere bliver fulgt, dvs. krav om, at kontrakterne bliver udarbejdet, løbende opdateret og har et fyldestgørende indhold.

Senest opdateret den 5. december 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00