Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Rigsrevisionens notat af 10. april 2014

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel.

Notatet er baseret på en redegørelse fra forsvarsministeren og handler om de initiativer, som Forsvarsministeriet har iværksat eller planlægger at iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Forsvarsministeriets tilretning af aktstykkeprocessen, så man sikrer størst mulig sikkerhed i oplysninger om den angivne tid, pris og kvalitet af materielanskaffelsen. Forelægges aktstykket inden et udbud, vil Forsvarsministeriet angive usikkerhedspunkter vedrørende materielanskaffelsen.
  • Forsvarsministeriets angivelse af totalomkostninger i aktstykkers sagsfremstilling.
  • Forsvarsministeriets og Forsvarets arbejde med at fastsætte et tidspunkt for, hvornår materielanskaffelsesprojekter senest skal være oprettet i statusrapporteringen.
  • Forsvarets arbejde med at færdiggøre de sidste retningslinjer i forvaltningsgrundlaget for projektstyring af materielanskaffelser.
  • Forsvarets procedurer for opfølgning på anskaffelsesprojekter, herunder Forsvarets inddragelse af gevinstrealisering.

Senest opdateret den 22. april 2014

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00