Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Indledning

Rigsrevisionens hovedopgave er at revidere statens regnskaber. Vi rådgiver gerne de virksomheder, vi reviderer, når det harmonerer med vores opgave­va­retagelse, eller revisionen viser, at der er behov for det. Rådgivning ydes på de områder, hvor Rigsrevisionen har den fornødne viden og erfaring til at yde kva­lificeret og korrekt rådgivning til virksomhederne.

Forespørgsler om rådgivning og eventuel øvrig information kan rettes til Rigsrevisionens kontaktpersoner til ministerierne.

I det følgende præsenteres først formålet med Rigsrevisionens rådgivning, herefter de 5 principper, som danner rammen for Rigsrevisionens rådgivning, og afslutningsvis eksempler på Rigsrevisionens rådgivning.

Formålet med Rigsrevisionens rådgivning

Rigsrevisionens rådgivning sker ofte på baggrund af forespørgsler fra de revi­derede virksomheder. Det overordnede formål med Rigsrevisionens rådgivning er at dele viden om god praksis med ministerier, statslige institutioner mv. Rigsrevisionens rådgivning har derudover til formål at understøtte, at virksomhederne tager de nødvendige revisions- og regnskabsmæssige hensyn i tilrettelæggelsen af deres aktiviteter. Formålet med rådgivningen er således ikke kun at rette fejl, men også at forebygge fejl.

Rigsrevisionens rådgivning er vejledende råd til virksomhederne om, hvordan en given situation enten kan korrigeres eller forbedres. Rådgivningen udmønter sig i fremadrette­de råd, fx i form af videndeling og gode råd, som virksomhederne kan vælge at inddra­ge i deres opgave­varetagelse.


Rådgivningen
udmønter sig i fremadrettede, vejledende råd, som virksomhederne mv. kan vælge at inddrage i deres arbejde eller beslutningsprocesser. Rådgivningen kan være tæt knyttet til specifikke revisioner eller være mere almen videndeling på baggrund af revisors og Rigsrevisionens erfaringer.

Rigsrevisionen yder rådgivning inden for de rammer, der er fastsat i rigsrevisorloven, og som fremgår af vejledningen om god offentlig revisionsskik.

Når virksomhederne efterspørger rådgivning, er det vigtigt at være opmærk­som på, at den enkelte medarbejder i Rigsrevisionen hverken kan eller forudsættes at vide alt. Rådgivningen kan derfor være begrænset af den enkelte re­visors viden og erfaring. Rigsrevisionens rådgivning er som udgangspunkt ba­seret på revisors og Rigsrevisionens "paratviden". Som udgangspunkt foranstal­­tes ikke nærmere undersøgelser e.l. på baggrund af ren rådgivningsforespørg­­sel. Rigsrevisionens medarbejdere forventes imidlertid altid at rådføre sig med deres kolleger, deres nærmeste chef eller andre nøglepersoner i Rigsrevisionen, hvis de ikke umiddelbart kan yde den ønskede rådgivning. I sådanne tilfælde vil revisor undersøge sagen og hurtigst muligt vende tilbage med svar.

Hvornår rådgiver Rigsrevisionen ikke?

Rigsrevisorloven - og herunder rigsrevisors uafhængighed - sætter grænser for Rigsrevisionens rådgivning. Der findes en lang række situationer, hvor Rigs­re­visionen enten ikke må eller ikke bør yde rådgivning, når fx hensynet til vores uafhængighed skal iagttages, jf. boks 1. Endvidere vil der også i en ræk­ke tilfælde være mere relevante myndigheder, som kan yde den ønskede råd­giv­ning. I sådanne tilfælde vil Rigsrevisionens rådgivning alene bestå i at henvise til de rette myndigheder.

Eksemplerne i boks 1 illustrerer emner, som ikke indgår i Rigsrevisionens råd­givning.

Boks 1. Eksempler på emner, som ikke indgår i Rigsrevisionens rådgivning

  • I en høring udtaler Rigsrevisionen sig kun om forhold af betydning for regnskab og revision og ikke om fx:
    • udgiftsmæssige konsekvenser og andre administrative og personalemæssige forhold i udkastet
    • lovtekniske forhold
    • det faglige indhold, da ressortmyndigheden forudsættes at have den fornødne fag­lige viden på sit eget område.
  • Rigsrevisionens rådgivning vil aldrig kunne fungere som en forhåndsgodkendelse af en virksomheds dispositioner eller beslutninger.
  • Rigsrevisionen rådgiver ikke virksomheder om den materielle anvendelse af en bevilling, fx om der må afholdes udgifter til et givent indkøb, en given repræsentation, en given tjenesterejse eller et givent tilskud. Såfremt det er muligt, kan Rigsrevisionens rådgivning bestå i at henvise til gældende regler.


Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at Rigsrevisionen er en revisions­­myndighed og ikke en konsulentvirksomhed, der kan bestilles til at løse pro­ble­mer, projekter e.l. Virksomhederne har altid selv det ledelses­mæssige ansvar for deres dispositioner og beslutninger.

Principper for Rigsrevisionens rådgivning

Rigsrevisionens rådgivning er sammenfattet i 5 principper, som gælder for al rådgivningsvirksomhed i Rigsrevisionen:

Princip nr. 1: Rigsrevisionen vil gerne bistå virksomhederne og er åben for at yde rådgivning på områder, hvor vi har den fornødne ekspertise.

Princip nr. 2: Rigsrevisionens rådgivning er råd til vejledning og inspiration. Råd­givningen er ikke bindende for den virksomhed, som rådgivningen retter sig mod.

Princip nr. 3: Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for driften af virk­somheden, og som beslutter, om og hvordan de vil følge Rigs­re­­visionens råd.

Princip nr. 4: Rigsrevisionens rådgivning er funderet på revisors revisionserfa­ringer, kendskabet til det konkrete område og virksomheden samt andre relevante kompetencer, som revisor besidder.

Princip nr. 5: Revisor har et særligt ansvar for at sikre, at Rigsrevisionens rådgivning er i overensstemmelse med gældende love og regler.

Praktiske eksempler på rådgivning

Rigsrevisionen reviderer på tværs af hele den statslige sektor og får gennem revisionen en betydelig indsigt i forskellige emner. Nogle gange drejer det sig om viden og ekspertise, som kun enkelte virksomheder har gavn af. Andre gange vil flere virksomheder eller hele staten kunne drage nytte af denne viden.

Rigsrevisionen yder rådgivning inden for en række områder. Hertil kommer, at der ifølge rigsrevisorloven er situationer, hvor virksomhederne har pligt til at rådføre sig med Rigsrevisionen. Disse tilfælde er omtalt i boks 2.

Boks 2. Rådgivning i medfør af rigsrevisorloven

Rigsrevisorloven (bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m., lov­bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006) inde­holder 3 bestemmel­ser (§§ 7 og 8, stk. 2, og 10), som forpligter Rigsrevisionen til at yde rådgivning.

Bestemmelserne fastsætter, at Rigsrevisionen skal høres om og rådgive om forhold, der kan påvirke revisionen og regnskabsførelsen, og at virksomhederne i en række tilfælde har pligt til at rådføre sig med Rigsrevisionen om forhold, der påvirker regnskabs­sy­ste­mer, forretningsgange og revisionen.


Nedenfor gives eksempler på de mest almindelige typer rådgivning, som Rigs­revisionen tilbyder. Det drejer sig om:

  • høringer
  • koordinationsmøder og arbejdsgrupper
  • ad hoc-rådgivning
  • videndeling.

Høringer

I forbindelse med udarbejdelsen af nye love, bekendtgørelser m.m. eller æn­dring af samme, der vedrører regnskabs- eller revisionsmæssige forhold, bliver Rigsrevisionen inkluderet i en høringsrunde.

Rådgivningsopgaven i forbindelse med høringer vil typisk bestå i at sikre, at regnskabs- og revisionsmæssige hensyn bliver varetaget. Rådgivningen kan fx handle om følgende:

  • om forretningsgange m.m. er tilrettelagt, så der er en tilfredsstillende intern kontrol, og transaktions- og kontrolspor er sikret
  • at sikre, at der er konsistens med fortilfælde på andre revisionsområder
  • at Rigsrevisionens revisionsadgang sikres, når statslige indtægter og udgif­ter er involveret, og at Rigsrevisionen har adgang til alle dokumenter, der er nødvendige, for at Rigsrevisionen kan opfylde sine forpligtelser.

Koordinationsmøder og arbejdsgrupper

Rigsrevisionen deltager løbende i forskellige koordinationsmøder og arbejds­­grupper. Rigsrevisionens rådgivning består i disse sammenhænge af at bidrage med den viden, som Rigsrevisionen har opsamlet fra de revisioner og undersøgelser, der gennemføres.

Rigsrevisionen har gennem de seneste år bl.a.:

  • været medlem af Statens Regnskabsråd, som er et rådgivende udvalg under Finansministeriet og Økonomistyrelsen, der fungerer som sparringspart­ner i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af de statslige regnskabsregler
  • deltaget i statusmøder om Økonomiservicecenteret (ØSC)
  • deltaget i årlige møder med Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelses­ministeriet, Integrationsministeriet og de private revisionsfirmaer om revisio­nen af kommunerne og de statslige refusioner til kommunerne.

Ad hoc-rådgivning

En væsentlig del af Rigsrevisionens rådgivning er ad hoc-rådgivning ved be­svarelse af formelle eller uformelle henvendelser fra virksomhederne eller i forbindelse med revisionsbesøg. Disse henvendelser besvares så vidt muligt på baggrund af medarbejdernes "paratviden".

Ad hoc-rådgivningen kan fx være et godt råd, videreformidling af erfaringer fra et sammenligneligt revisionsområde, videndeling om bedste praksis og hen­visning til love, regler, vejledninger mv.

I boks 3 ses eksempler på nogle af de rådgivningsforespørgsler, Rigs­revisionen får.

Boks 3. Eksempler på forespørgsler om rådgivning

  • I EU-projekter kan tilskudsmodtageren ofte vælge mellem flere måder at opgøre løn og administrativt overhead på. En virksomhed kontakter Rigsrevisionen i forbindelse med afklaring af fordele og ulemper ved de forskellige beregningsmodeller for at høre, hvilke omkostninger de kan inddrage i de forskellige modeller, og hvilken dokumen­tation der skal vedlægges.
  • En bogholder i en virksomhed kontakter Rigsrevisionen for at høre revisors mening om den måde, de har reorganiseret en regnskabsopgave på som opfølgning på svag­­heder i arbejdsprocessen, der er konstateret ved seneste revision.
  • I forbindelse med et revisionsbesøg diskuteres, hvordan forretningsgange og interne kontroller tilrettelægges bedst muligt i forhold til de krav, der stilles i it-sikker­heds­stan­darder.


Videndeling

Rigsrevisionen udarbejder beretninger og notater til Statsrevisorerne og revisionsrapporter til virksomhederne efter et revisionsbesøg. Heri præsenteres resultaterne af Rigsrevisionens forskellige undersøgelser. I beretningerne og revisionsrapporterne peger Rigsrevisionen ofte på forhold, som kan forbed­res. Beretningerne kan også indeholde eksempler på, hvordan virksomhederne kan gribe konkrete udfordringer an.

Selv om beretningerne og notaterne typisk handler om en enkelt virksomhed eller et specifikt emne, kan resultaterne og problemstillingerne mange gan­­ge relateres til andre områder. Rigsrevisionens offentliggjorte beretninger og notater og Statsrevisorerne bemærkninger er således en meget væsentlig kilde til videndeling, som virksomhederne kan lade sig inspirere af.

Som beskrevet i boks 4 afholder Rigsrevisionen også arrange­­menter og foredrag, bl.a. som følge af afgivelsen af beretninger.

Boks 4. Eksempler på arrangementer og foredrag i forbindelse med beretninger

  • Rigsrevisionen er flere gange efter afgivelse af en beretning blevet kontaktet af virksomheder, der øn­sker at høre mere om beretningen og emnet, der er blevet behandlet. Det kan både væ­re virksomheder, der indgår direkte i beretningen, og virksomheder, som ikke er nævnt i beretningen, men har interesse for det emne, beretningen behandler.
  • I forbindelse med flere af Rigsrevisionens effektundersøgelser har Rigsrevisionen holdt møder om beretningernes indhold, metoder, resultater og anbefalinger. Virksomhederne har i den forbindelse bl.a. fået mulighed for at få uddybet indholdet i beretningerne, høre mere om Rigsrevisionens metodeovervejelser og erfaringer med effektmålinger m.m.
  • I forbindelse med Rigsrevisionens beretninger om it-projekter har Rigsrevisionen deltaget på flere konferencer, lederseminarer, interne personalemøder m.m. Deltagelsen har været oplæg eller input om en række emner, bl.a. om hvad Rigsrevisionen lægger vægt på ved implementeringen af store it-projekter, hvad et godt beslutningsgrundlag er, og hvordan Rigsrevisionen vurderer styringen af store it-projekter.


Ud over ovennævnte udveksler Rigsrevisionen mundtligt gode råd og tips med virksomhederne under eller mellem revisionsbesøg. Dette gælder særligt som led i årsrevisionen. Endvidere arrangerer Rigsrevisionen også tværgående møder og konferencer for bl.a. statens interne revisorer for at frem­me dialog, videndeling og samarbejde.

 
For yderligere information, kontakt Niels Gyldenvang Steffensen (tlf. 33 92 83 46).

Senest opdateret den 23. januar 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00