Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Møde i Global Audit Leadership (GALF) i maj 2017

Indledning

Rigsrevisionen var vært for det årlige møde i Global Audit Leadership Forum (GALF) den 18.-19. maj 2017. GALF er et internationalt samarbej­de mellem rigsrevisorerne fra en række førende rigsrevisioner, herunder i Tysk­land, Sverige, USA, Kina, Indien og Sydafrika. GALF er et uformelt forum med det formål at styrke revisionen i de respektive rigsrevisioner, drøfte globale og strategiske emner og bidrage til arbejdet i INTOSAI (International Organisation of Supreme Audit Institutions).

18 lande [1] og Den Europæiske Revisionsret deltog i mødet. 

Temaerne på mødet var ”Strategy work in SAIs” og ”Evaluation of the audit Work”

Formålet med mødet var at dele viden om fælles udfordringer. Formålet var ikke at nå frem til egentlige fælles konklusioner. 

Nedenfor gengives highlights fra drøftelserne på mødet.

Strategy work in SAIs

Emnet blev drøftet ud fra en række forskellige vinkler, bl.a. uafhængighed, relevans og opstilling af mål og strategier. 

Uafhængighed – vilkår og trusler

Langt de fleste rigsrevisioner er sikret uafhængighed i deres forfatning. Til trods for den forfatningsmæssige sikring af uafhængigheden var mange deltageres opfattelse ikke desto mindre, at vores uafhængighed konstant er udfordret. Udfordringerne ses bl.a. i, at parlamenterne ikke agerer på vores rapporter, og at politiske ledere åbenlyst kritiserer rapporterne.

De sociale medier blev også nævnt som en trussel. På de sociale medier er der en hurtig og livlig debat, som ikke altid er baseret på ”fakta” og ikke altid afspejler den balance og de proportioner, som rigsrevisionernes rapporter gør. 

Relevans – et must

Der var enighed blandt deltagerne om, at vi aldrig må tage vores uafhængighed for givet, men hele tiden må sikre, at vi er relevante. For at parlament og borgere mfl. kan se os som relevante, skal vi kunne indfri de forventninger, vores omgivelser har til os, herunder være parlamentets ”vagthund” og en garant for transparens i den offentlige forvaltning. 

For at nyde anerkendelse hos parlament og borgere var der enighed om, at vi skal revidere ”det rigtige”, fx ved at basere vores arbejde på risikoanalyser, og at vores revision altid skal være af høj kvalitet. For at forblive relevante fremover skal vi herudover hele tiden bestræbe os på at tilføje værdi gennem vores revision. 

Opstilling af mål og strategi

Der blev også peget på, at vi skal kunne opstille klare mål og formulere gode og effektive strategier. Strategiarbejdet skal sikre den rette respons på de fremtidige udfordringer for samfundet. Det er endvidere vigtigt, at strategien udmønter sig i rigsrevisionens planlægning. På indholdssiden blev der peget på, at en strategi både bør indeholde en intern og en ekstern dimension, ligesom rigsrevisionerne bør benytte sig af muligheden for at gennemføre undersøgelser på tværs af sektorer/ministerier. 

Strategien skal være en ledestjerne i alle ledelsens beslutninger, samtidig med at der bør sikres ejerskab til strategien i hele organisationen, dvs. også blandt medarbejderne. Der var herudover enighed om, at muligheden for at implementere strategien også afhænger af, at rigsrevisionerne hele tiden har de rette kompetencer og instrumenter i organisationerne. Endelig er kommunikation om strategien et nøgleord for at få den til at leve. 

Evaluation of the audit work

Debatten viste, at der anvendes mange forskellige former for evaluering i rigsrevisionerne. Emnet blev bl.a. drøftet i forhold til legitimitet, kommunikation og udbytte. 

Evaluering giver legitimitet

Der var enighed om, at dét at lade sig evaluere skaber legitimitet for rigsrevisionerne. Evalueringer skaber transparens, hvorved offentligheden opnår indsigt i rigsrevisionernes virke. 

Kommunikation – hvor meget?

Det er vigtigt at have fokus på, hvordan resultatet af evalueringen kommunikeres, og i hvilket omfang. Der var enighed om, at kommunikationen af resultatet af evalueringer må overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde. 

Udbytte af evalueringer

Det blev påpeget, at evalueringer er en måde at (be-)vise, at man er ”worth paying for” – eller sagt på en anden måde en måde at dokumentere nytteværdien af vores eksistens på over for skatteydere og politikere. Evalueringer kan både anvendes som læreprocesser internt i organisationerne og som kvalitetskontrol af vores arbejde. 

Det blev pointeret, at ekstern evaluering er et vigtigt, men kun ét blandt flere vigtige redskaber til at opnå god kvalitet i vores arbejde. Andre redskaber kunne være elektronisk spørgeskema om revisionen, intern evaluering og peer review. Der var også enighed om, at udbyttet af evalueringen afhang meget af setuppet for evalueringen (fx graden af afhængighed mellem evaluator og den evaluerede, udvælgelse af evaluatorer: friends og foes?, metoder mv.). Endelig blev der i tilknytning til emnet rejst et spørgsmål om, hvordan – hvis overhovedet – man kan måle effekten af revisionen og i sammenhæng hermed, om man kan sondre mellem effekt og kvalitet. 

For yderligere information, kontakt Bente Troelsen (tlf. 33 92 83 63).

 

[1] Danmark (vært), Australien, Brasilien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Kina, Mexico, New Zealand, Norge, Sverige, Sydafrika, Tyskland, USA og Østrig.

Senest opdateret den 9. juni 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00