Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Notater til Statsrevisorerne

Notat om beretning om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Skatteministeriets arbejde med at imødekomme Europa-Kommissionens kritik fra 2010 af SKATs lave kontrolniveau og manglende gennemførelse af tilfældige kontroller
  • Skatteministeriets arbejde med at forbedre SKATs risikobaserede kontrol gennem mere systematisk anvendelse af data, herunder data om resultater og effekter af den udførte kontrol
  • Skatteministeriets arbejde med at idriftsætte den it-understøttede risikovurdering med import af varer, der har en særlig farlig karakter
  • Skatteministeriets arbejde med at øge SKATs anvendelse af sanktioner, herunder anvendelsen af administrative bøder over for virksomheder, der i gentagne tilfælde har fejl i fortoldningen
  • Skatteministeriets arbejde med at forbedre it-understøttelsen af toldkontrollen, herunder SKATs metoder for udtagning og gennemførelse af toldkontroller
  • Skatteministeriets arbejde med at forbedre vejledningen om toldreglerne på skat.dk og følge op på udviklingen i brugertilfredsheden på toldområdet på skat.dk.
     
  • Notat om beretning om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet
  • Følg sagen

 
Notat om beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 4/2017 om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra sundhedsministeren og handler om de initiativer, som ministeren planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.  


Pressechef: Lisbeth Sørensen, tlf. 33 92 85 06.
 

Tilbage til oversigt

Senest opdateret den 14. maj 2018

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00