Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Kontorchef søges

Kontorchef med overblik og udsyn

Vil du medvirke til en mere effektiv statslig forvaltning? 

Vi søger en kontorchef til større undersøgelser. 

Større undersøgelser

I større undersøgelser har vi fokus på den statslige forvaltning og undersøger statslige virksomheders organisation, forvaltning og økonomistyring, bl.a. med henblik på at vurdere produktivitet, effektivitet og sparsommelighed. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. 

I Rigsrevisionen værner vi om vores troværdighed. Vi har derfor brug for dig, der på et højt fagligt og selvstændigt niveau kan lede kontorets medarbejdere samt sikre kvaliteten og fremdriften i kontorets undersøgelser. 

Den ledige stilling

Den ledige kontorchefstilling er i 11. kontor, som udarbejder større undersøgelser på følgende ministerområder: Skatteministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet. Arbejdet er organiseret i skiftende projektteams med 2-4 medarbejdere, og vi anvender internationalt anerkendte revisionsstandarder og undersøgelsesmetoder. 

Kontoret har 13 medarbejdere med samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund. 

Hvis du har spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Yvan Pedersen på tlf. 33 92 85 50. 

Hvem er du?

Du har en akademisk uddannelse og solid erfaring med offentlig forvaltning. Det er fordel, hvis du har erfaring med offentlig revision, offentlig projektstyring eller økonomistyring. Vi forventer, at du er udadvendt, har gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner i relation til kontorets medarbejdere og i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. 

Som kontorchef er du ansvarlig for at lede kontoret, så medarbejderne føler ansvar og ejerskab, og ansvarlig for, at undersøgelserne leveres til tiden i en høj kvalitet. I den forbindelse forventer vi, at du har en inddragende ledelsesstil og er i tæt dialog med medarbejderne om gennemførelsen af kontorets opgaver, og at medarbejderne løbende og systematisk får tilbagemeldinger på de enkelte opgaver og projekter. Endvidere forventer vi, at du indgår aktivt i Rigsrevisionens chefgruppe og bidrager til Rigsrevisionens faglige og organisatoriske udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Den faste månedsløn forventes at være ca. 54.300 kr. inkl. et generelt tillæg. Hertil kommer efter forhandling et personligt tillæg og pension. Ansættelsesområdet er Rigsrevisionen, og du skal ved ansættelse fremvise en straffeattest. Der vil indgå test som en del af ansættelsesforløbet. 

Hvis du har generelle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Lisbeth Herlev på tlf. 33 92 85 65. 

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning

Du skal sende din ansøgning med CV, eksamensbevis og relevante bilag på e-mail til job@rigsrevisionen.dk, så vi har den senest den 21. august 2017.

Vi sender en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis du ikke har hørt fra os inden 4 dage, bedes du kontakte os på tlf. 33 92 85 16. Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Processen

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 35.

Herefter udvælger vi et antal ansøgere, som bliver testet og har en samtale med en ekstern konsulent. Testen gennemføres elektronisk, og samtalen afholdes i uge 36-37.

Vi afholder 2. samtalerunde den 19.-20. september sammen med den eksterne konsulent. Efterfølgende træffer vi beslutning om ansættelsen.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

_________________

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Vi reviderer regnskaber for statslige og statsfinansierede virksomheder og gennemgår regnskaber for virksomheder, hvortil staten yder tilskud o.l. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. Organisatorisk består Rigsrevisionen af 18 kontorer fordelt på 4 afdelinger med i alt ca. 280 ansatte.

Senest opdateret den 7. august 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00