| Rigsrevisionen |
København, den 8. november 2004 |
|
RN C301/04 |
1. Økonomi- og erhvervsministeren har den 4. november 2004 fremsat forslag til lov om Energinet Danmark. Lovforslagets § 11 foreslår, at Energinet Danmark revideres af mig både efter årsregnskabslovens og rigsrevisorlovens regler. Endvidere er der i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at ministeren kan beslutte, at revisionen varetages i et samarbejde mellem mig og en af ministeren udpeget statsautoriseret revisor, dvs. en medrevisorordning. I dette notat orienterer jeg statsrevisorerne om forholdet vedrørende revisionsspørgsmålet.
2. Rigsrevisionen afgav et høringssvar den 29. oktober 2004 med forslag om at ændre lovforslaget, så Energinet Danmark revideres af mig som enerevisor. Rigsrevisionen anførte, at dette var mest hensigtsmæssigt, idet Energinet Danmark foreslås oprettet som en selvstændig offentlig virksomhed, der er 100 % ejet af staten med økonomi- og erhvervsministeren som ansvarlig, og hvor virksomhedens aktiviteter overvejende vil være myndighedsudøvelse.
3. Med det nu fremsatte lovforslag har ministeriet ikke imødekommet mit ønske om en enerevisorordning, men foreslår, at ministeren ensidigt kan etablere en medrevisorordning.
4. Jeg finder fortsat, at lovforslaget bør ændres, så Energinet Danmark revideres af mig som enerevisor.
Min indstilling bygger på:
Jeg har herudover anført over for ministeriet, at jeg tillægger det afgørende betydning:
5. Etableringen af Energinet Danmark som en fuldt ud statslig virksomhed hovedsaglig med myndighedsudøvelse falder ind under kerneområdet af rigsrevisorlovens § 2. Jeg finder derfor, at der ikke er behov for en medrevisionsordning.
Henrik Otbo
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|