Rigsrevisionen

København, den 16. februar 2005 RN A502/05

 

Udvidet notat til statsrevisorerne om Miljøministeriets Velfærdspulje

I. Indledning

1. Statsrevisorerne behandlede på deres møde den 10. november 2004 beretning nr. 5/04 om Miljøministeriets forvaltning af Velfærdspuljen. I forlængelse heraf anmodede statsrevisorerne den 8. december 2004 om et uddybende notat om Miljøministeriets Velfærdspulje. Notatønsket var formuleret som følger:

I beretning nr. 5/04 refererer rigsrevisor i pkt. 42 til miljøministerens redegørelse af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Notatet skal indeholde en præcisering af, om der i pkt. 42 er tale om en skriftlig redegørelse eller et samråd.

Herudover skal notatet indeholde en gennemgang af de skriftlige og mundtlige redegørelser, ministeren har givet til Miljø- og Planlægningsudvalget om Velfærdspuljen.

På den baggrund anmodes rigsrevisor om at vurdere, om Folketinget har modtaget de fornødne oplysninger, og om disse oplysninger stemmer med beretningens oplysninger.

2. Notatet er disponeret som følger: I kap. II fastlægges mit udgangspunkt for vurderingerne, definitionerne og afgrænsningen i øvrigt af notatet i relation til ministerens skriftlige og mundtlige redegørelser i Folketinget og i Miljø- og Planlægningsudvalget. Kap. III indeholder en præcisering af oplysningerne i beretningens pkt. 42, og i kap. IV orienteres om, hvilke redegørelser mv. der er gennemgået, og jeg vurderer, om Folketinget fik fornødne oplysninger, mens jeg i kap. V sammenholder de oplysninger, Folketinget, herunder Miljø- og Planlægningsudvalget, fik om Velfærdspuljen med beretningens oplysninger. I kap. VI foretager jeg en sammenfatning af min gennemgang.

3. Notatet omfatter mundtlige og skriftlige oplysninger om Velfærdspuljen, som miljøministeren gav Folketinget i perioden 28. maj 2002 til og med 28. november 2003.

Miljøministeriet har oplyst, at ministeren ikke i denne periode har givet Folketinget oplysninger om Velfærdspuljen ud over dem, der er indeholdt i de redegørelser mv., som er omtalt i bilagene til dette notat.

Notatet har i udkast være forelagt Miljøministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i notatet.

II. Udgangspunkt, definitioner og afgrænsning

4. Statsrevisorerne har anmodet mig om at gennemgå de skriftlige og mundtlige redegørelser, som miljøministeren har givet til Miljø- og Planlægningsudvalget, og at vurdere, om Folketinget har modtaget de fornødne oplysninger. Mit grundlag for at kunne foretage en sådan vurdering er, at jeg i denne sag i 2004 har foretaget en undersøgelse af forvaltningen af Velfærdspuljen. Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at i sidste ende kan vurderingen af, om oplysningerne er fornødne, kun foretages af Folketinget.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i, at begrebet ”fornødne” kan opdeles i spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne er korrekte og endvidere, om oplysningerne er tilstrækkelige. Jeg undersøger og vurderer derfor, om miljøministerens oplysninger er korrekte i den forstand, at de stemmer overens med de faktiske forhold på tidspunktet for afgivelsen af oplysningerne.

Det beror på en nærmere undersøgelse af de faktiske oplysninger i ministerens svar, om det kan konkluderes, at mundtlige oplysninger er korrekte. Her vil henvisninger i ministerens mundtlige svar til skriftligt materiale kunne give supplerende dokumentation for bedømmelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være muligt at vurdere, om oplysningerne i mundtlige svar er korrekte. Med hensyn til oplysningernes tilstrækkelighed lægger jeg til grund, at det ikke er nødvendigt, at alle omstændigheder i en sag bringes frem, men derimod at ministeren må fremkomme med hovedtrækkene i omstændighederne i sagen. Afgørelsen af, om dette er tilfældet i den konkrete sag, må bero på et skøn, hvori også indgår politiske elementer. En mere præcis vurdering af, hvad der skal til for, at oplysninger afgivet i folketingssalen i forbindelse med § 20-spørgsmål og åbne såvel som lukkede samråd med ministeren i et udvalg er tilstrækkelige, synes at kræve en undersøgelse af Folketingets praksis på området. En sådan undersøgelse vil være omfattende, fordi den for at være repræsentativ må omfatte en længere tidsmæssig periode og tillige forskellige ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål.

Jeg finder, at det er muligt ud fra skriftlige svar at vurdere, om ministeren i den konkrete sag har afgivet såvel korrekte som tilstrækkelige oplysninger til Folketinget. For mundtlige svar vil det som nævnt i mange tilfælde være muligt at vurdere, om svaret er korrekt. Det er derimod forbundet med betydelige vanskeligheder at afgøre, om det også er tilstrækkeligt.

Ved mundtlig besvarelse skal ministeren afgive korrekte oplysninger. Om oplysningerne i ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmål er tilstrækkelige, løses normalt ved, at spørgsmålene til ministeren enten uddybes eller gentages. Jeg har endvidere indtryk af, at det ikke er ualmindeligt i forbindelse med besvarelse af sådanne spørgsmål, at ministre i vid udstrækning holder sig til den af administrationen udarbejdede redegørelse, som forud for mødet afgives til Folketinget eller udvalget. Endelig vil der i den konkrete situation skulle henses til andre omstændigheder, der kan øve indflydelse på vurderingen af, om ministerens mundtlige oplysninger er tilstrækkelige. Der må herved tages hensyn til fx tidligere skriftligt eller mundtligt afgivne redegørelser, ordspil, kropssprog, længden og fremstillingsformen mv. af spørgsmål fra et eller flere medlemmer af udvalget og spørgsmål, der knytter sig til samme tema.

Jeg har af de anførte grunde i den konkrete sag alene henholdt mig til at vurdere korrektheden af ministerens mundtlige oplysninger.

III. Præcisering af beretningens pkt. 42

5. I beretningens pkt. 42 oplyses, at det fremgik af ministerens redegørelse af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at Skov- og Naturstyrelsens centralstyrelse nøje havde gennemgået de indsendte forslag og udvalgt dem, der bedst opfyldte de aftalte kriterier og tilgodeså den ønskede bredde. Rigsrevisionen konstaterer i beretningen, at den foreliggende dokumentation i de gennemgåede distriktssager ikke afspejlede en sådan nøje gennemgang. Med konstateringen er det alene hensigten at slå fast, at der ikke var dokumentation for en nøje gennemgang af Skov- og Naturstyrelsens interne sager, distriktssagerne.

Jeg kan oplyse, at pkt. 42 udelukkende refererer til miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 om Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af velfærdsmidlerne til brug for det åbne samråd den 10. oktober 2003.

IV. Gennemgang af redegørelser mv.

6. Notatet er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af en række redegørelser mv. Bilag 1 indeholder en oversigt over samtlige redegørelser mv., som jeg har gennemgået. Bilag 2 indeholder et kort referat af disse redegørelser. Bilag 3 indeholder en udskrift af miljøministerens mundtlige oplysninger under et åbent samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget den 10. oktober 2003. Samrådet omfattede dels en skriftlig redegørelse af 9. oktober 2003 til Miljø- og Planlægningsudvalget om Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af velfærdsmidlerne, dels ministerens samrådsnotits. I den efterfølgende debat holdt ministeren sig i store træk til sin skriftlige redegørelse og sin samrådsnotits. Der findes ikke et officielt referat af de mundtlige drøftelser under samrådet, men alene en cd-rom med lydoptagelser. I optagelsen forekommer 3 afbrydelser af 1-2 minutters varighed, hver gang båndet blev vendt eller erstattet af et nyt.

Alle redegørelser, bortset fra udskriften af samrådet og nogle få dokumenter, som kun er tilgået Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen, kan findes på Folketingets hjemmeside (www.folketinget.dk).

7. Ved vurderingen af, om Folketinget og udvalget har fået de fornødne oplysninger om Velfærdspuljen, har jeg anvendt det bedømmelsesgrundlag, der er beskrevet i pkt. 4 ovenfor.

På baggrund af min gennemgang af ministerens redegørelser mv. har jeg fundet det hensigtsmæssigt at opdele sagsforløbet i 3 faser omfattende henholdsvis etableringen af Velfærdspuljen, spørgsmål i Folketinget og samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget i oktober 2003 samt redegørelser mv. efter medio oktober 2003.

Fase 1. Etableringen af Velfærdspuljen

8. Etableringen af Velfærdspuljen strakte sig fra foråret 2002, hvor miljøministeren offentliggjorde Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil, og frem til medio 2003, hvor administrationsgrundlaget var på plads. I denne periode sendte ministeren en række dokumenter og bilag til Folketinget og Miljø- og Planlægningsudvalget, som indeholdt information om velfærdsmidlerne.

9. Den 28. maj 2002 sendte miljøministeren til Miljø- og Planlægningsudvalget kopi af en pressemeddelelse med overskriften ”Gode ideer skal forbedre statens skove og naturområder”.

Med brev af 27. september 2002 sendte miljøministeren til Miljø- og Planlægningsudvalget Miljøministeriets talepapirer fra den tekniske gennemgang af finanslovforslaget for 2003.

Med brev af 9. oktober 2002 sendte miljøministeren til Miljø- og Planlægningsudvalget regeringens redegørelse om ”Danmarks Natur – ansvaret for at beskytte den og glæden ved at benytte den”. Redegørelsen (R 3) indeholdt bl.a. en beskrivelse af de mere overordnede ledetråde, som skulle være styrende for reguleringer og initiativer på naturområdet.

Den 21. oktober 2002 sendte miljøministeren til Miljø- og Planlægningsudvalget kopi af en pressemeddelelse om, at han havde afsluttet forhandlingerne om finansloven for 2003.

10. Den 30. januar 2003 sendte Miljøministeriet til Miljø- og Planlægningsudvalget kopi af en pressemeddelelse om ”Partnerskab om nye oplevelser i det fri”. I pressemeddelelsen orienterede ministeriet og Friluftsrådet bl.a. om, at også Friluftsrådet havde afsat 13 mio. kr. til finansiering af friluftsprojekter, så der i alt var 26 mio. kr. til rådighed til forbedring af danskernes muligheder for oplevelser i det fri.

11. Efter min opfattelse havde de redegørelser mv., som ministeren af egen drift fremsendte til Folketinget og Miljø- og Planlægningsudvalget i 1. fase, karakter af generel orientering om velfærdsmidlerne. Da der således var tale om miljøministerens helt generelle orientering, som jeg vurderer indeholdt korrekte oplysninger, og da der ikke blev stillet spørgsmål til ministeren om velfærdsmidlerne i denne 1. fase, har jeg ikke et grundlag for at vurdere, om oplysningerne er tilstrækkelige.

Fase 2. Spørgsmål i Folketinget og samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget

12. Den 8. oktober 2003 besvarede miljøministeren mundtligt 3 § 20-spørgsmål i Folketingssalen.

I spørgsmål S 8 blev ministeren spurgt om, hvilken procedure for offentliggørelse og formidling der blev fulgt ved fordeling af Velfærdspuljen, samt hvilke ansøgningsvilkår der lå til grund for fordelingen. Efter den skriftlige begrundelse ønskede spørgeren klarlagt, hvorvidt der havde været lige adgang for alle borgere og institutioner til at søge og modtage midler fra velfærdspuljen. Ministeren svarede, at velfærdspuljen ikke var en tilskuds- og støtteordning, men en del af Skov- og Naturstyrelsens driftsbevilling. Ved fordelingen af midlerne var der især blevet lagt vægt på initiativer og projekter, som kunne fremme direkte og aktiv borgerinddragelse i forvaltningen af styrelsens arealer, og som bidrog til at udvikle og udarbejde undervisningsmateriale med henblik på øget naturforståelse blandt børn og unge mv. Skov- og Naturstyrelsen havde indsamlet ca. 350 projektforslag og havde forelagt ministeren en liste med de projekter, der var udvalgt. Ministeren havde ikke haft bemærkninger hertil.

I spørgsmål S 9 blev ministeren spurgt, om det var almindeligt forekommende, at ordførere fra politiske partier blev opført som ansøgere til midler i statslige puljer. Den skriftlige begrundelse for spørgsmålet var identisk med begrundelsen i spørgsmål S 8. Ministeren svarede, at en ansøger er en person, der søger om midler og eventuelt får bevilling til et projekt. Der havde ikke været folketingsmedlemmer, som havde søgt om tilskud fra Skov- og Naturstyrelsens velfærdsmidler, og han kunne kun beklage, at der var opstået forvirring om det forhold. Ansvaret for forvirringen kunne i nogen grad henføres til Skov- og Naturstyrelsen, og ministeren betragtede faktisk sagen som afsluttet med den undskyldning, som direktøren i Skov- og Naturstyrelsen havde givet.

I spørgsmål S 19 blev ministeren spurgt, om han ville sikre, at alle borgere i fremtiden fik en reel mulighed for at søge midler, som var afsat til brugerorienterede projekter – fx gennem offentlig annoncering og kendte tildelingskriterier. Ministeren svarede, at der var igangsat projekter for 8,5 mio. kr. ud over hele landet, og at det centrale i sagen var, at de havde styrket velfærdsprofilen og var iværksat efter de regler, der fremgik af Budgetvejledning 2001. Velfærdsmidlerne var nævnt i finansloven for 2003, og derudover havde han bl.a. omtalt dem på Friluftsrådets generalforsamling i 2003 og på en konference i april 2003 om befolkningens holdninger og ønsker til naturen. Miljøministeren tilføjede, at han ville sende en skriftlig redegørelse til Miljø- og Planlægningsudvalget om Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af Velfærdspuljen til brug ved et åbent samråd den 10. oktober 2003, og derfor foreslog han, at man fortsatte drøftelserne på samrådet.

Jeg vurderer, at de oplysninger, miljøministeren gav ved besvarelsen af de 3 spørgsmål i Folketingssalen den 8. oktober 2003, var korrekte.

13. Baggrunden for samrådet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg var spørgsmålet: ”Ministeren bedes redegøre for sagsforløb, offentliggørelse af ansøgningsmuligheder, kriterier for fordeling og beslutningsproces i forbindelse med fordeling af afsatte midler til velfærdsforanstaltninger i naturpolitikken.”

Udgangspunktet for min gennemgang er miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 om Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af velfærdsmidlerne og ministerens samrådsnotits, som blev sendt til Miljø- og Planlægningsudvalget. Redegørelsen, der blev udarbejdet i Miljøministeriets departement, har sammen med ministerens samrådsnotits udgjort den skriftlige besvarelse af de spørgsmål, der var stillet til ministeren til det åbne samråd. Endvidere har jeg inddraget udskriften af miljøministerens mundtlige oplysninger. Jeg har valgt at fokusere på de emner, som dannede baggrund for samrådet.

Offentliggørelse af ansøgningsmuligheder

14. Det fremgik af miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 om administrationen af de statslige bevillinger til velfærdsprojekter, at der på finansloven for 2003 blev afsat 6 mio. kr. i 2003 og 7 mio. kr. i 2004 til velfærdsfremmende initiativer og brugerinddragelse i Skov- og Naturstyrelsens arealforvaltning. Bevillingen blev afsat på en særlig underkonto under styrelsens driftskonto § 23.51.01. Det fremgik videre, at det ikke havde været hensigten at etablere en tilskudsordning administreret efter de generelle retningslinjer angivet i Finansministeriets publikation om ”Forvaltning af tilskud” fra maj 1996. Det var derfor ikke fundet relevant at gennemføre en landsdækkende annoncering, udarbejde ansøgningsskemaer, ansøgningsvejledninger mv.

Ud over finansloven havde eksistensen af bevillingerne til velfærdsprojekter været omtalt offentligt i en række sammenhænge. De var omtalt i pressemeddelelsen i forbindelse med indgåelse af naturforliget den 18. oktober 2002 og i en række af miljøministerens taler gennem 1. halvår af 2003. Endvidere var de omtalt i forbindelse med aftalen med Friluftsrådet den 30. januar 2003 om fordobling af midlerne til velfærdsfremmende initiativer og i den følgende pressemeddelelse samt ikke mindst i vidt omfang lokalt i forbindelse med statsskovdistrikternes projektforberedelse af lokale aktiviteter. Ifølge ministerens samrådsnotits var offentligheden således blevet orienteret ved, at statsskovdistrikterne havde informeret om projekterne. Det var sket ved drøftelser på offentlige møder og i de lokale brugerråd, ved avisomtale, ved at stille arealer til rådighed for myndigheder og organisationer som led i deres projekter, ved konkrete initiativer på statsskovdistrikterne rettet mod fremme af lokalt engagement i arealforvaltningen eller ved at give borgere mulighed for selv at deltage aktivt i gennemførelsen af projektet.

Under samrådet blev ministeren bedt om at uddybe, hvor det var offentliggjort, at man kunne søge om midler fra Velfærdspuljen. Ministeren svarede, at når der blev spurgt til ansøgningsmuligheder, så forudsatte det, at man kunne søge, men som det fremgik af hans skriftlige redegørelse, havde det ikke været hensigten at etablere en tilskudsordning efter de generelle regler. Skov- og Naturstyrelsens bevilling var en driftsbevilling, og til en driftsbevilling indhentes der ikke ansøgninger. Derfor var der ingen, der havde kunnet søge om midler i Velfærdspuljen. Ikke desto mindre havde Skov- og Naturstyrelsen modtaget projektforslag fra forskellig side. Det havde været sådan, at hvis nogen havde henvendt sig, en kommune eller en borger, og havde sagt, at de havde en god idé, så havde man været velkommen til at sende den ind, nøjagtig ligesom skovdistrikterne gjorde. Fx var der kommet et projektforslag fra foreningen ”Plant et træ”, og alle forslag var indgået i Skov- og Naturstyrelsens samlede vurdering.

Efter min vurdering er ministerens skriftlige svar vedrørende offentliggørelse af ansøgningsmuligheder korrekt og tilstrækkeligt. Ministeren har oplyst, at der var tale om en driftsbevilling, hvortil der ikke var krav om at foretage annoncering eller etablere ansøgningsprocedure mv. for mindre tilskud, der kan ydes i nær tilknytning til driften. Ministeren har videre oplyst, hvor det var muligt at orientere sig om velfærdsmidlerne.

Ministerens mundtlige svar er i overensstemmelse med det skriftlige materiale, og jeg finder derfor, at de oplysninger, miljøministeren gav ved besvarelsen, var korrekte.

Sagsforløb, herunder godkendelse af nogle projekter før andre

15. Det fremgik af miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003, at nogle projekter var bevilget løbende og igangsat i takt med deres godkendelse. Skov- og Naturstyrelsen forelagde den 3. juli 2003 ministeren de udvalgte projekter. Ministeren havde ingen bemærkninger til styrelsens valg og besluttede den 1. august 2003 at igangsætte ca. 110 projekter for 8,5 mio. kr. af velfærdsbevillingen. På baggrund af ministerens beslutninger blev bevillinger og tilsagn om tilskud mv. endeligt meddelt af Skov- og Naturstyrelsen i løbet af august/september 2003.

Under samrådet blev miljøministeren bedt om at uddybe, hvad det betød, at han ingen bemærkninger havde haft til de forelagte projekter. Ministeren svarede, at der lå det i det, at så havde han rent faktisk godkendt dem. Som minister var han både politisk og administrativ chef, og når han havde fået en endelig liste fra Skov- og Naturstyrelsen med projekter, der opfyldte de aftalte kriterier, og han ikke havde haft bemærkninger til den, så havde han dermed godkendt den.

Et af udvalgets medlemmer spurgte, hvorfor ministeren allerede den 6. maj 2003 havde givet tilsagn om tilskud til Vojens Kommune, når ministeren først fik forelagt listen med samtlige indstillede projekter den 3. juli 2003. Ministeren svarede, at alle projekter, uanset om de var stilet til ministeriet eller kom fra distrikterne, var blevet sendt til Skov- og Naturstyrelsen, der havde udvalgt dem efter de kriterier, der var aftalt med Friluftsrådet. Skov- og Naturstyrelsen stod inde for de udvalgte projekter, og når han ingen bemærkninger havde haft til listen, så havde han i princippet også godkendt den. Derfor var der nogle, som kunne komme før andre, men alle godkendte projekter var først igangsat, efter at ministeren den 1. august havde besluttet, hvilke konkrete projekter til et samlet tilskud på 8,5 mio. kr. der skulle igangsættes.

Jeg kan konstatere, at ministeren i brev af 6. maj 2003 til Vojens Kommune meddelte, at han ville give tilsagn om 50.000 kr. til realisering af en økobase, og at Skov- og Naturstyrelsen i brev af 4. september 2003 til Sommersted Skole gav det endelige tilsagn på betingelse af, at der forinden blev indgået en driftsaftale om økobasen mellem styrelsen, skolen og de 3 kommuner, der skulle bruge basen samt en samarbejdskontrakt mellem skolen og de pågældende kommuner.

Det er min vurdering, at miljøministerens skriftlige oplysninger var korrekte og tilstrækkelige, og at de mundtlige oplysninger var korrekte. Ministeren har redegjort detaljeret for beslutningsprocessen om godkendelsen af projekterne, herunder, at nogle projekter blev godkendt før andre.

Beslutningsproces, herunder ulige behandling af ansøgere

16. I miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 blev sagsgangen for de forskellige sagstyper omtalt, herunder projektforslag fremsendt til ministeriet og de projektforslag, som var initieret gennem drøftelser med ordførerne bag naturforliget. Ministeren omtalte alle ordførersager. Som eksempel kan jeg nævne, at Skov- og Naturstyrelsen på baggrund af tilkendegivelser fra den konservative miljøordfører udarbejdede forslag til velfærdsfremmende initiativer i Københavnsområdet til brug for mødet med ordføreren. På baggrund af idéer videreformidlet af ordføreren blev der udvalgt et projekt med henblik på nærmere konkretisering mellem Skov- og Naturstyrelsen og Grundtvigskolen. Af ministerens samrådsnotits fremgik, at det havde været fremme i medierne, at de projektforslag, som forligsordførerne havde videreformidlet, var blevet favoriseret. Hertil bemærkede ministeren, at alle projektforslag – uanset, hvordan de var indkommet – var videresendt til Skov- og Naturstyrelsen, som havde behandlet dem efter de kriterier, der var aftalt med Friluftsrådet. Det fremgik endvidere af miljøministerens samrådsnotits, at ordførerne selvfølgelig havde kendt forliget mere indgående end de, der ikke ønskede at være en del af forliget. Flere af projektforslagene havde været diskuteret med ordførerne, men det så ministeren ikke noget odiøst i, forudsat naturligvis, at det ikke medførte, at der blev fremmet projekter, som ikke lå inden for kriterierne. Ministeren var ikke bekendt med, at noget sådant skulle være tilfældet.

Under samrådet spurgte et af udvalgets medlemmer om, hvorvidt der forelå referater fra møderne med ordførerne, og om folketingsmedlemmer og ministeren havde været inddraget i de konkrete forvaltningssager. Ministeren svarede, at der – så vidt han vidste – ikke forelå mødereferater, for der foregik ingen forvaltning på de omtalte møder.

Jeg har bedt Miljøministeriet oplyse, om der rent faktisk forelå referater. Miljøministeriet har oplyst, at der ikke forelå referater fra møderne med ordførerne om de konkrete projekter.

Efter min vurdering er ministerens skriftlige svar vedrørende beslutningsprocessen i forbindelse med fordelingen af midler korrekt og tilstrækkeligt. Ministeren har redegjort for sagsgennemgangen for alle sagstyper, herunder for de forskellige ordførersager. Endvidere vurderer jeg, at ministerens mundtlige oplysninger er korrekte.

Miljøministerens habilitet

17. Under samrådet den 10. oktober 2003 blev der tillige rejst spørgsmål om miljøministerens mulige inhabilitet med særlig henblik på tilskud til ministerens hjemkommune, herunder tilskud til Sommersted Skoles økobase. Dette spørgsmål var ikke eksplicit medtaget i det skriftlige samrådsspørgsmål og var derfor hverken omtalt i ministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 eller i hans samrådsnotits.

Under samrådet svarede ministeren, at han havde orlov fra Vojens kommunale skolevæsen, men at der ikke var reserveret en stilling til ham på Sommersted Skole. Ministeren havde derfor overhovedet ikke gjort sig overvejelser om, hvorvidt han skulle være inhabil.

Ombudsmanden har undersøgt spørgsmålet om ministerens habilitet og i en redegørelse af 17. december 2003 udtalt, at de manglende habilitetsovervejelser var en fejl. Jeg kan i det hele henholde mig til Ombudsmandens udtalelse.

Fase 3. Redegørelser mv. efter medio oktober 2003

18. Den 27. oktober 2003 blev miljøministeren af et medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget skriftligt spurgt om, i hvilket omfang alle brugerrådene var blevet informeret om, at midlerne i Velfærdspuljen var til rådighed for eksterne parter. Med brev af 3. november 2003 svarede ministeren, at alle brugerråd havde drøftet ”Velfærdsprofilen” og var blevet orienteret om opfølgende midler hertil. Udvalget var ikke tilfreds med dette svar og gentog spørgsmålet den 12. november.

Det fremgik af miljøministeren brev af 28. november 2003, at ministeren havde forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der bl.a. oplyste, at alle brugerråd havde drøftet Velfærdsprofilen, men da det forudsattes, at tilskud til aktiviteter uden for statens naturarealer kun ville antage et beskedent omfang, fandt Miljøministeriet ikke, at det var i overensstemmelse med kravet om god økonomisk forvaltning at iværksætte landsdækkende annonceringer, udarbejdelse af ansøgningsskemaer mv. Derfor var brugerrådene heller ikke direkte blevet orienteret om eventuelle muligheder for tilskud. Men havde medlemmer af brugerrådene spurgt, var de blevet oplyst om mulighederne herfor.

Ministerens skriftlige svar af 3. november 2003 på udvalgets spørgsmål af 27. oktober 2003 om information af brugerrådene var ikke tilstrækkeligt for Miljø- og Planlægningsudvalget. Det er min vurdering, at ministeren i sit supplerende skriftlige svar af 28. november 2003 gav korrekt og tilstrækkelig oplysning om, at brugerrådene ikke direkte var blevet informeret om eventuelle muligheder for tilskud.

V. Sammenholdelse af oplysninger til Folketinget med beretningens oplysninger

19. Statsrevisorernes beretning nr. 5/04 om Miljøministeriets forvaltning af Velfærdspuljen, som blev udarbejdet i 2004, indeholder en generel vurdering af, om reglerne for og udbetaling af tilskud fra denne pulje var blevet korrekt forvaltet. Rigsrevisionens beretning blev offentliggjort ca. 1 år efter, at Miljøministeriets fordeling af Velfærdspuljen fandt sted.

I dette kapitel sammenholder jeg de oplysninger, miljøministeren gav Folketinget og Miljø- og Planlægningsudvalget om Velfærdspuljen med beretningens oplysninger. Jeg redegør tillige for beretningens hovedkonklusioner.

20. Spørgsmålet om offentliggørelse af ansøgningsmuligheder er omtalt i beretningens kap. V, og jeg vurderer, at der er overensstemmelse.

Spørgsmålet om sagsforløbet med særligt henblik på godkendelse af nogle projekter før andre er ikke særskilt behandlet i beretningens afsnit IV.B om den konkrete sagsbehandling. Jeg vurderer, at ministerens oplysninger om sagsforløbet var korrekt.

Spørgsmålet om ulige behandling af ansøgere er omtalt i beretningens afsnit IV.B.d. Jeg vurderer, at ministerens oplysninger var korrekte, da det fremgår, at Skov- og Naturstyrelsen enten spillede en aktiv rolle med henblik på en realisering eller direkte forestod den konkrete udformning af visse projekter.

For så vidt angår oplysningerne om orientering af brugerrådene, så gengiver beretningen ministerens svar på Miljø- og Planlægningsudvalgets fornyede forespørgsel af 12. november 2003.

Jeg vurderer, at miljøministerens oplysninger stemmer med beretningens oplysninger.

21. Beretningen viste, at Velfærdspuljen var en driftsbevilling, og at der af denne bevilling efter reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning kan ydes mindre tilskud i nær tilknytning til driften. Miljøministeriet valgte således den rette bevillingstype.

Jeg fandt endvidere, at ministeren fra det tidspunkt i marts 2003, hvor det blev besluttet at yde tilskud fra Velfærdspuljen, burde have tilpasset ordningen i nødvendigt omfang til de regler, der gælder for almindelige tilskudsordninger, herunder med hensyn til orientering om ordningen til en bredere kreds, ansøgningsprocedure og de fastsatte betingelser (kriterier mv.) for at kunne få tilskud.

Endelig fandt jeg, at der for forvaltningen af Velfærdspuljens tilskudsdel gælder grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling, og at kravene til åbenhed og gennemsigtighed, som er vigtige forudsætninger for ligebehandling, fx kunne være opfyldt ved, at Skov- og Naturstyrelsen på sin hjemmeside havde offentliggjort muligheden for at søge tilskud fra Velfærdspuljen.

Det er min opfattelse, at hvis Miljøministeriet ved forvaltningen af Velfærdspuljens tilskudsdel havde iagttaget de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling, ville forvaltningen af Velfærdspuljen ikke have givet anledning til de spørgsmål, som efterfølgende blev stillet.

Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen miljøministerens forvaltning af Velfærdspuljen, herunder at offentligheden ikke blev tilstrækkelig bredt orienteret om muligheder for at opnå tilskud, og at forligspartierne fik en særlig behandling af Skov- og Naturstyrelsen i de såkaldte ordførersager.

Miljøministeren har i sin redegørelse til beretningen oplyst, at der i ministeriet er sket en indskærpelse af de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling, så der ikke potentielt gives en forskellig behandling af ansøgere. Endvidere tilkendegav ministeren, at ministeriet fremover ville følge Rigsrevisionens anbefalinger om administrative procedurer.

VI. Sammenfatning

Ad statsrevisorernes anmodning om præcisering af beretningens pkt. 42

22. I statsrevisorernes anmodning om dette notat henvistes til, at jeg i beretning nr. 5/04, pkt. 42, refererer til miljøministerens redegørelse af 9. oktober 2003 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I dette punkt i beretningen konstaterede Rigsrevisionen, at den foreliggende dokumentation i de gennemgåede distriktssager ikke afspejlede, at der var sket en nøje gennemgang af disse sager, som det ellers var oplyst i redegørelsen. Rigsrevisionens bemærkning var sket på baggrund af den nævnte skriftlige redegørelse. Med konstateringen var det alene hensigten at slå fast, at der ikke var dokumentation for en nøje gennemgang af Skov- og Naturstyrelsens interne sager, distriktssagerne. Jeg kan oplyse, at pkt. 42 udelukkende refererer til miljøministerens skriftlige redegørelse af 9. oktober 2003 om Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af velfærdsmidlerne til brug for det åbne samråd den 10. oktober 2003.

Ad statsrevisorernes anmodning om at få vurderet, om Folketinget fik fornødne oplysninger

23. Statsrevisorerne har anmodet mig om at gennemgå de skriftlige og mundtlige redegørelser, som miljøministeren har givet til Miljø- og Planlægningsudvalget, og at vurdere, om Folketinget har modtaget de fornødne oplysninger. Mit grundlag for at kunne foretage en sådan vurdering er, at jeg i denne sag i 2004 har foretaget en undersøgelse af forvaltningen af Velfærdspuljen. Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at i sidste ende kan vurderingen af, om oplysningerne er fornødne, kun foretages af Folketinget.

24. Som gennemgangen af de 3 faser viser, er det min vurdering, at ministerens generelle, skriftlige oplysninger i 1. fase indeholdt korrekte oplysninger om etableringen af puljen, og jeg har ikke grundlag for at vurdere, om de var tilstrækkelige.

Endvidere vurderer jeg, at ministerens skriftlige oplysninger i 2. fase om administrationen af bevillingerne, herunder offentliggørelse af ansøgningsmuligheder, sagsforløbet og beslutningsprocessen i forbindelse med fordelingen af midlerne var korrekte og tilstrækkelige. Jeg finder også, at ministerens mundtlige svar om samme forhold var korrekte.

I 3. fase var ministerens skriftlige svar af 3. november 2003 på udvalgets spørgsmål af 27. oktober 2003 om information af brugerrådene ikke tilstrækkeligt for Miljø- og Planlægningsudvalget. Det er min vurdering, at ministeren i sit supplerende skriftlige svar af 28. november 2003 gav korrekt og tilstrækkelig oplysning om, at brugerrådene ikke direkte var blevet informeret om eventuelle muligheder for tilskud.

Sammenfattende er det således min vurdering, at Folketinget fik fornødne oplysninger om Velfærdspuljen, bortset fra ministerens skriftlige svar af 3. november 2003 til Miljø- og Planlægningsudvalget, som senere blev suppleret med de nødvendige oplysninger.

Ad statsrevisorernes anmodning om at få vurderet, om oplysningerne til Folketinget stemmer med beretningens oplysninger

25. Jeg har sammenholdt ministerens oplysninger til Folketinget og Miljø- og Planlægningsudvalget med beretningens oplysninger. I den forbindelse har jeg vurderet, om ministerens oplysninger om de temaer, der blev drøftet på samrådet den 10. oktober 2003, svarer til beretningens oplysninger om de samme forhold. Jeg redegør tillige for beretningens hovedkonklusioner. Jeg vurderer, at miljøministerens oplysninger stemmer med beretningens oplysninger, men det er også min opfattelse, at hvis Miljøministeriet ved forvaltningen af Velfærdspuljens tilskudsdel havde iagttaget de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling, ville forvaltningen af Velfærdspuljen ikke have givet anledning til de spørgsmål, som efterfølgende blev stillet.

 

Henrik Otbo

• Bilag 1
• Bilag 2
• Bilag 3