Beretningen omfatter forhold vedrørende telekommunikationsområdet herunder liberaliseringstiltag og baggrunden for Tele Danmark A/S’ etablering og statens tilsyn med og indflydelse på teleområdet. Endvidere belyses Tele Danmark A/S’ driftsmæssige forhold mv. og selskabets forhold til staten. Statens aktiesalg i Tele Danmark A/S og værdiansættelsen af aktierne ved etableringen og senere gennemgås, ligesom Ameritech Corporation’s købspris vurderes. Der foretages en gennemgang af minoritetsaktionærernes forhold, navnlig med fokus på reglerne om tilbudspligt, herunder særligt i relation til det reviderede lovforslag om værdipapirhandel og de afgivne høringssvar hertil, samt Erhvervsministeriets sagsbehandling og Folketingets behandling af lovforslaget. Endelig beskrives bestemmelserne om ejerandele i Tele Danmark A/S’ vedtægter og statens rettigheder og pligter over for minoritetsaktionærerne. Fusionsaftalen mellem Ameritech og SBC Communications Inc. omtales afslutningsvis.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|