Beretningen behandler forhold vedrørende Vejdirektoratets budgettering af anlæg af hovedlandeveje, herunder især de budgetteringsforudsætninger, som er grundlaget for Folketingets oplysninger om den skønnede totaludgift for et givet projekt. I beretningen foretages der en afdækning af årsagerne til, at Vejdirektoratets anlægsbudgetter ofte overskrides, ligesom der bliver peget på forhold, som er fundet uhensigtsmæssige ved budget- og bevillingsstyringen af projekterne. Endelig redegør beretningen for grundlaget for Trafikministeriets fremlæggelse af anlægsbudgetter for Folketinget.
I beretningen er der foretaget en gennemgang af 15 projekter med en totaludgift pr. projekt på over 100 mio. kr., der enten er afsluttet eller har været igangværende i perioden 1995-1998. For 2 af disse projekter er der endvidere foretaget en nærmere gennemgang af budgetafvigelserne.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|