Beretningen indeholder en analyse og vurdering af de statslige initiativer vedrørende opdagelse af olieforurening i de danske farvande samt identifikation og strafforfølgelse af olieforurenere i perioden 1995-2000. Formålet med beretningen er at vurdere, om den statslige overvågning af olieforurening er effektiv. Beretningen undersøger, om overvågningsindsatsen er organiseret, så statens fly- og satellitovervågning opdager de forekommende olieudslip, om kilden til forureningen identificeres, samt om lovovertræderne bliver straffet. Undersøgelsen er baseret på materiale indhentet ved brevveksling og møder med de involverede myndigheder. Det er beretningens vurdering, at den samlede indsats over for olieforureningen på havet ikke er effektiv. Indsatsen bør målrettes mod at opdage udslippene så tidligt, at der kan identificeres betydeligt flere forurenere og straffes langt flere lovovertrædere.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|