Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 8/95 om Skolesamvirket Tvind.
Der er i notatet redegjort for resultatet af retssager, der udsprang af Undervisningsministeriets opfølgning på beretningen.
Efter beretningens afgivelse krævede Undervisningsministeriet, at en række Tvindskoler, som efter ministeriets vurdering ikke havde overholdt alle tilskudsbetingelser, skulle tilbagebetale tilskud. Da skolerne ikke betalte, anlagde ministeriet en prøvesag mod én af skolerne. Ministeriet fik ved Landsrettens dom i 2008 medhold i sit tilbagebetalingskrav. Undervisningsministeriet gav endvidere samtlige Tvindskoler afslag på tilskud fremadrettet, da ministeriet vurderede, at skolerne ikke opfyldte lovgivningens krav om uafhængighed mv. Derefter anlagde 3 skoler hver især sag mod ministeriet for at blive anerkendt som tilskudsberettigede. Undervisningsministeriet blev frifundet i alle 3 sager, hvoraf den seneste blev afgjort ved Højesterets dom i november 2009.
Med notatet betragtes sagen som afsluttet.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|