Statsrevisorernes bemærkning til beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Den 21. april 2010 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 9/2009 om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Voksne psykiatriske patienter skal i henhold til sundhedsloven sikres nødvendige og relevante tilbud om behandling. Beretningen viser, at der har været et misforhold mellem behandlingskapacitet og -behov.

Regionerne har sikret, at patienterne har adgang til både ambulant behandling og psykiatrisk indlæggelse. En relativ stor del af de voksne psykiatriske patienter har imidlertid oplevet ventetid og overbelægning. 29 % af de psykiatriske patienter havde således pr. 1. marts 2009 ventet over 2 måneder på første fremmøde, og heraf havde 7 % ventet mere end 6 måneder. Endvidere har en væsentlig del af patienterne oplevet ventetid undervejs i behandlingsforløbet.

Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret. Den indebærer, at patienten – senest 8 dage efter, at patienten er henvist til hospitalet – skal informeres om, hvorvidt regionen kan behandle patienten inden for 2 måneder.

Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne løbende søger at tilpasse planlægning og kapacitet i psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbehovet. I perioden 1998-2008 er antallet af sengepladser således faldet (22 %), antallet af ambulante behandlinger er steget (20 %), mens antallet af behandlinger hos privatpraktiserende psykologer og psykiatere er steget markant (94 %).

Statsrevisorerne bemærker, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsat har en væsentlig opgave med at sikre patienterne adgang til psykiatrisk behandling og overensstemmelse mellem behandlingskapacitet og -behov. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på:

• at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre, at opgørelserne af de erfarede ventetider i Landspatientregisteret er valide. Herved kan det godtgøres, at man lever op til behandlingsretten, og der skabes grundlag for en bedre udnyttelse af kapaciteten
• at overbelægningen bør mindskes, bl.a. ved at kommunerne hurtigere hjemtager færdigbehandlede patienter, så de ikke optager sengepladserne
• at regionerne fortsat bør søge at fastholde og tiltrække personale med henblik på at minimere antallet af sengepladser, der ikke kan benyttes på grund af personalemangel mv."