Den 21. april 2010 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 9/2009 om voksnes adgang til psykiatrisk behandling
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:
"Voksne psykiatriske patienter skal i henhold til sundhedsloven sikres nødvendige og relevante tilbud om behandling. Beretningen viser, at der har været et misforhold mellem behandlingskapacitet og -behov.
Regionerne har sikret, at patienterne har adgang til både ambulant behandling og psykiatrisk indlæggelse. En relativ stor del af de voksne psykiatriske patienter har imidlertid oplevet ventetid og overbelægning. 29 % af de psykiatriske patienter havde således pr. 1. marts 2009 ventet over 2 måneder på første fremmøde, og heraf havde 7 % ventet mere end 6 måneder. Endvidere har en væsentlig del af patienterne oplevet ventetid undervejs i behandlingsforløbet.
Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret. Den indebærer, at patienten – senest 8 dage efter, at patienten er henvist til hospitalet – skal informeres om, hvorvidt regionen kan behandle patienten inden for 2 måneder.
Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne løbende søger at tilpasse planlægning og kapacitet i psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbehovet. I perioden 1998-2008 er antallet af sengepladser således faldet (22 %), antallet af ambulante behandlinger er steget (20 %), mens antallet af behandlinger hos privatpraktiserende psykologer og psykiatere er steget markant (94 %).
Statsrevisorerne bemærker, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsat har en væsentlig opgave med at sikre patienterne adgang til psykiatrisk behandling og overensstemmelse mellem behandlingskapacitet og -behov. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på:
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|