Beretningen handler om styring af aktivitet på 5 udvalgte sygehusafdelinger. Aktivitet er de undersøgelser, operationer og behandlinger af patienter, der finder sted på afdelingen. Formålet har været at vurdere rammene for styring af aktivitet på afdelingerne.
Baggrunden for undersøgelsen er, at sygehusafdelingerne gennem de seneste år har stået over for stadig større krav til styring af deres aktivitet, samtidig med at der er sket en betydelig decentralisering af ansvar til afdelingerne. Det er de enkelte afdelinger, der er de direkte ansvarlige for at sikre optimal drift under hensyn til en omkostningsbevidst anvendelse af resurser. Det er derfor vigtigt, at afdelingernes rammer for styring er hensigtsmæssige.
Rigsrevisionen har undersøgt, om afdelingerne har et tilfredsstillende grundlag for at planlægge og budgettere aktiviteten på afdelingerne. Endvidere er det undersøgt, om afdelingernes it-systemer understøtter planlægning og afvikling af aktivitet, og om systemerne til ledelsesinformation udgør et tilfredsstillende grundlag for opfølgning på aktiviteten.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|