Revision på mange måderRigsrevisionen
StregPrintStregFå teksten læst opStreg

Notater til Statsrevisorerne  

 

Notat om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Notat om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond 


Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 13/2007 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Der er i notatet fulgt op på udviklingen på 4 områder:
 

  • Beskæftigelsesministeriets tilsyn med LD
  • Beskæftigelsesministeriets overvejelser om regelsættet for LD
  • Beskæftigelsesministeriets og LD's initiativer vedrørende habilitet
  • Beskæftigelsesministeriets strategi for afvikling af LD.


I notatet redegøres for, at der i øjeblikket pågår en undersøgelse af nogle habilitetsspørgsmål i forbindelse med udvalgte LD-investeringer.


Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i forhold til denne undersøgelse.
 
    

Notat om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Notat om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver 


Notatet følger op på beretning nr. 2/2007 om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Beretningen handlede om de it-systemer, der understøtter sygehusenes opgaver i relation til patientforløb og sygehusadministration. Endvidere handlede beretningen om regionernes strategier og planer på området.


I notatet gøres status på indenrigs- og sundhedsministerens initiativer for at sikre et forpligtende og koordineret samarbejde om udviklingen af sundheds-it. På baggrund af status i sagen finder Rigsrevisionen grundlag for fortsat at følge resultaterne af det koordinerende samarbejde i organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) og af lovrevisionen med hensyn til fælles standarder. 
 
  

Notat om beretning om sammenhængende patientforløb Notat om beretning om sammenhængende patientforløb


Notatet handler om Rigsrevisionens vurdering af ministeren for sundhed og forebyggelses og regionernes redegørelser vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 7/2008 om sammenhængende patientforløb.


Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse om en række initiativer, som skal understøtte regionernes og kommunernes arbejde med sammenhængende patientforløb. Ministeriet har videre medvirket til at opbygge et fælles sundhedsdatanet og tilvejebragt standarder for de almindelige meddelelsestyper mellem parterne. Ministeriet har endvidere nedsat et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at ændre den nuværende model for kommunal medfinansiering, og har som led i økonomiaftalen med regionerne for 2009 udarbejdet en rapport om effektiv styring på sygehusområdet, der indeholder en række anbefalinger for udvikling af DRG-systemet.


Rigsrevisionen vil følge sagen på 3 områder. For det første ministeriets arbejde med at forbedre grundlaget for at vurdere sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. For det andet initiativerne omkring it-understøttelse, herunder udbredelsen af kommunikationsstandarderne. For det tredje udviklingen i forhold til at forpligte almen praksis i arbejdet med at sikre effektive og sammenhængende patientforløb og i forhold til udvikling af DRG-systemet.
 
 

Notat om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Notat om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) 


Notatet følger op på beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.). Notatet handler om skatteministerens initiativer for at fremme gennemsigtigheden vedrørende skatteudgifterne for så vidt angår lovforberedelse, rapportering og evaluering samt i finanslovssammenhæng.


Notatet konstaterer sammenfattende, at ministerens tiltag vil øge gennemsigtigheden på enkelte punkter. Rigsrevisionen anser mulighederne for at styrke åbenheden omkring skatteudgifterne via en revisionsmæssig undersøgelse for udtømte og betragter derfor beretningssagen som afsluttet. 
 
 

Notat om beretning om staten som indkøber Notat om beretning om staten som indkøber


Notatet følger op på beretning nr. 13/05 om staten som indkøber. I beretningen undersøgte Rigsrevisionen, om staten i tilstrækkelig grad erhvervede varer og tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed. Beretningen viste, at der fortsat var et betydeligt potentiale for effektivisering af statens indkøbsvirksomhed.


Rigsrevisionen har fulgt op på, om Finansministeriet og en række øvrige ministerier har styrket indsatsen på de anbefalede områder. Notatet viser, at ministeriernes initiativer er tilfredsstillende. Initiativerne har styrket statens indkøbsvirksomhed og medført betydelige besparelser og en mere omkostningsbevidst anvendelse af statens midler. Med notatet betragtes sagen som afsluttet. 
 
  

Notat om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Notat om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet 


Notatet følger op på beretning nr. 2/02 om statsamternes (de nuværende statsforvaltninger) produktivitet og effektivitet.


Notatet handler om statsforvaltningernes sager på nævnsområdet, dvs. de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. I notatet følges udviklingen på 2 områder:

  • resultatkravene til statsforvaltningernes sagsbehandlingstider på området
  • statsforvaltningernes sagsbehandlingstider.


Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på de 2 områder.

Senest opdateret den 9. marts 2010

Rigsrevisionen Postboks 9009 Tlf.: 33 92 84 00 Åbningstid: Kl. 9.00 - 16.00 CVR-nr.: 77-80-61-13 EAN-nr.: 5798000016002 Til top
Landgreven 4 1022 København K Fax: 33 11 04 15 info@rigsrevisionen.dk Pnr.: 1003388382

Privatlivspolitik