På baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne har Rigsrevisionen undersøgt forsvarets forvaltning af lønbevilling og årsværk. Beretningen tager udgangspunkt i det nugældende forsvarsforligs økonomiske rammer og rammer for årsværk og fokuserer på forsvarets forvaltning af området i perioden 2000 til udgangen af 2002. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om forsvarets oplæg til forhandlingerne om forsvarsforliget var tilfredsstillende, og om gennemførelsen er forløbet planmæssigt frem til afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse. Undersøgelsen har endelig omfattet tilrettelæggelsen af forsvarets forvaltning af lønbevilling og årsværk, Forsvarsministeriets overordnede bevillingsstyring, Forsvarskommandoens rammeudmelding, budgettering og opfølgning samt omfang og årsager til Forsvarskommandoens merforbrug af lønsum i 2002.
| Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | Tlf.: 33 92 84 00 | Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002 | Til top |
|
|
1264 København K | Fax: 33 11 04 15 | info@rigsrevisionen.dk | Pnr.: 1003388382 |
|
|