Revisionens bidrag til en bedre forvaltning

		Jørgen Kosmo, rigsrevisor fra Norge, var inviteret til at tale om revisionens bidrag til en bedre forvaltning, og retorisk spurgte han straks: "Kontrollerer vi det rigtige, og bidrager vi til en bedre forvaltning?". Med disse spørgsmål var stemningen slået an til en selvkritisk vurdering af den offentlige revision.

Hvordan fungerer systemet?

Moderne offentlig forvaltning i Norge er decentralt opbygget, så den er tættest på brugerne. De politiske organer skal bestemme, hvordan udviklingen skal finde sted gennem lovgivning og ved at vedtage politiske reformer. Det er essensen af folkestyret og demokratiet.

"Samtidig har vi et system, der kan placere ansvar for de forskellige politiske reformer, der er gennemført Vi skal melde tilbage til politikerne, om det er lykkedes med reformerne, eller om der er brug for andre reformer", siger Jørgen Kosmo.

Hvad måler vi?

Jørgen Kosmo mener, at det er typisk i den offentlige forvaltning, at man rapporterer i forhold til, hvad vi gør, og ikke i forhold til målopfyldelse.

"Hvis vi ikke rapporterer på målopfyldelse, så får vi et helt forkert rapporteringssystem. Vi får ikke det, som det politiske system har behov for. Der har vi et medansvar for at udvikle et rapporteringssystem, der er tilpasset til det politiske behov i et demokrati", siger Jørgen Kosmo.

Han fortalte, at Riksrevisjonen i Norge netop havde gennemført en forvaltningsundersøgelse af effektiviteten i forvaltningen, der skulle vedligeholde veje. Helt almindelig dagligdags vedligeholdelse af vejene. Jørgen fortalte, at alle klagede over vejene, og at tilsvarende mange mente, at der blot skulle tilføres flere penge til vedligeholdelse - brugerne så, at der manglede noget.

Han fortalte, at det der blev synligt i undersøgelse var, at ansvaret for vejvedligeholdelse var gået fra at være centralt til at blive decentralt i 30 forskellige distriktskontorer. Det betød, at de enkelte kontorer hver især havde ansvaret for vedligeholdelse af hvert sit område.

"Og hvad ser vi så? Der leveres ikke én rapport om tilstanden på vejnettet, kontoerne rapporterer udelukkende, hvad de har gjort", siger Jørgen Kosmo.

Der findes ikke noget system, der giver tilbagemeldinger til de politiske organer, som videreformidler om noget er effektivt, og om effekten er god nok. Resultatet af den manglende tilbagemelding betyder, at der bevilges flere penge uden at finde ud af, om man får noget for dem, mener Jørgen.

Bidrager vi til en bedre forvaltning?

Revision og vejledning skal bidrage til en fornuftig og god forvaltning. Det er en del af den norske rigsrevisions strategi, men for Jørgen Kosmo er det et åbent spørgsmål.

Hvert år sendes alle revisionsresultaterne for ca. 240 statslige virksomheder til Stortinget. Riksrevisjonen bruger mange resurser på de enkelte revisioner, men kan også bidrage med mange gode input til Stortinget om, hvordan det går i den norske forvaltning. Hvert år sender Riksrevisjonen også mellem 15-18 forskellige forvaltningsrevisioner til behandling i Stortinget. Spørgsmålet er, siger Jørgen Kosmo, om det hjælper.

"Medvirker vi til, at forvaltningen bliver bedre?".

Jørgen fortæller at ca. 1-3 dage efter Riksrevisjonens rapporter er offentliggjort, skrives der meget i aviserne, men så forsvinder det lige så stille. Riksrevisjonen kan selvfølgelig følge op på rapporterne for at se, om der er sket noget, men det er ikke konsekvent og systematisk.

Jørgen Kosmo fortæller, at Norge er det land, der bruger flest penge på sundhed pr. 1.000 indbyggere. Danmark og andre europæiske lande ligger også i toppen. "Vi er åbenbart de sundeste", men i forhold til kvalitet ligger bl.a. Norge langt nede på skalaen.

"Alle andre ved bedst. Sygeplejerskerne ved bedst, og lægerne ved bedst, hvordan et sygehus skal køres, og revisorer skal ikke komme og fortælle dem, hvordan de kan blive mere effektive", siger Jørgen Kosmo.

"Bidrager vi til, at dette skal blive bedre gennem vores forvaltningsrevision?", spørger Jørgen Kosmo ud i salen af lyttende revisorer.

"Nej, vi bidrager til, at der kommer stadig flere reformer inden for sundhedssektoren, men det bliver ikke bedre". Han mener ikke, at vi automatisk kan forudsætte, at vi får en positiv effekt. Det er nødvendigt med et system, så vi kan måle effekten af vores arbejde.

Markedsføring af monopol

Jørgen Kosmo kommer med endnu et eksempel fra den norske forvaltning. Han fortæller om en større undersøgelse af norske tipsmidler.

"Norsk Tipping er et monopol, som forvalter det norske folks spillegalskab. Hensigten er at sørge for, at indtægter går direkte tilbage til kulturen og idrætten", siger han.

Derfor er det i fællesskabets interesse, at så mange penge som muligt går ud til fællesskabet igen, og at driften er så effektiv som muligt. En undersøgelse viste bl.a., at de markedsførte sig for 1,2 milliarder kroner. Et monopol, der markedsfører sig, det virker lidt unødvendigt... Ydermere havde de ansatte en bilpark, der mindede om statsrådets.

En uklar aftale om en gartner til direktøren i Norsk Tipping var grunden til, at Riksrevisjonen begyndte at se på sagen, hvilket førte til alvorligere ting.

"Hvorfor har Riksrevisjonen ikke fundet de ting, når vi er ekstern revisor. Det er ganske enkelt, fordi der ingen noter var med til regnskabet, som kunne have gjort os opmærksomme på dette her", beretter Jørgen Kosmo.

Han fortæller historien, fordi det ikke er nok udelukkende at revidere efter regnskabsprincipperne. Når man skal være ekstern revisor, så påhviler der revisor et større ansvar, mener han.

"Alle ser på os revisorer som nogle sure mennesker, der kun vil kritisere. Det er jo helt forkert, for vi er jo optaget af, at vi gennem vores revision skal få en bedre forvaltning".

 

Niels Jørgen Vad Petersen, SKATs interne revision

"Formålet med vores revision er for mig meget vigtig. Jeg sidder i intern revision, og overblikket går ofte tabt. Netop derfor har det også været rart at være på dette kursus, hvor man kan møde andre og få nye perspektiver".