Statens regnskabsregler vs. årsregnskabsloven

		Erik Hammer oplægsholder i sporet om statens regnskabsregler vs. årsregnskabsloven:    "I vores spor var der en interessant seance, især debatten der udspandt sig efterfølgende. Vi havde 3 afvekslende oplæg, og debatten efterfølgende var meget inspirerende, da der var interesse for at tale om, hvordan vi fremadrettet kan udvikle reglerne og holde fokus på, hvad er det for forskelle, der giver mening, og hvad der ikke giver mening. Jeg synes, det var inspirerende til det videre arbejde med at udvikle statens regnskabsregler".
Erik Hammer, Økonomistyrelsen

Statens regnskabsregler vs. årsregnskabsloven (resumé af spor 5)  

På spor 5 gav Per Nørgaard Sørensen (PwC), Erik Hammer (Økonomistyrelsen) og Thomas Dobson Fugleberg (Rigsrevision) hver sit veloplagte oplæg med overvejelser og betragtninger om de statslige regnskabsregler.

Fra hver sin synsvinkel pegede oplægsholderne på, at der kun var begrænsede forskelle mellem de regnskabsregler, der gælder for staten, og de regler i årsregnskabsloven, der bl.a. gælder for aktie- og anpartsselskaber. Erik Hammer forklarede, at de statslige regler som udgangspunkt svarede til årsregnskabslovens regler for mellemstore virksomheder (regnskabsklasse 3C). Efter årsregnskabsloven kan de enkelte virksomheder på mange punkter selv fastlægge sin regnskabspraksis. I staten er regnskabspraksis på de fleste af disse punkter i stedet fastlagt af fælles statslige regler. Per Nørgaard Sørensen fandt personligt, at der var gode grunde til, at de statslige institutioner ikke selv kunne fastsætte deres regnskabsprincipper. Overgangen til omkostningsbaserede regnskaber havde styrket incitamentet til at tænke driftsøkonomisk. Thomas Dobson Fugleberg havde både erfaring med revision efter de statslige regler og revision af de offentligt ejede virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabslovens principper. I begge tilfælde sker revisionen efter god offentlig revisionsskik, og det er i praksis ikke så afgørende, hvilket regelsæt der gælder for regnskabet. Dette emne blev livligt debatteret blandt tilhørerne. Nogle oplevede, at der opstår flere drøftelser med virksomheden om regnskabsaflæggelsen i de tilfælde, hvor offentlige virksomheder ikke er omfattet af de statslige regler.

Erik Hammer fortalte om Statens Regnskabsråd, der blev nedsat i 2008. Rådet skal komme med anbefalinger om den statslige regnskabspraksis og vil derfor bl.a. følge udviklingen i internationale standarder. Den internationale udvikling optog også Per Nørgaard Sørensen, der bla. pegede på, at en række lande anvender de regnskabsstandarder for offentlige virksomheder, som er udstedt af IPSASB. The International Public Sector Accounting Standards Board der er nedsat af revisorbranchens organisationer. En indførelse af disse standarder - IPSAS'erne - ville indebære flere oplysninger i regnskaberne uden dog at ændre på resultatopgørelsen eller balancen. Oplægsholderne var enige om, at det til sin tid måtte afvejes om fordelene ved IPSAS'erne ville stå mål med indsatsen. Således endte diskussionen med et klart og rungende: IPSAS-måske!