Juridisk-kritisk revision

		Morten Levysohn deltog i sporet om juridisk-kritisk revision: "I vores spor var der 3 forskellige indlæg fra henholdsvis den kommunale, private og statslige sektor, som kom med hvert deres bud på det. Vi fik et godt resumé af de forskellige regler, herunder planlægning, udførelse og rapportering. Og så diskuterede vi, om revisor kan gøres ansvarlig, hvis der senere viser sig, at der har været ulovligheder, fx i en kommune eller i en enhed. Hvad kan revisor gøre ved det, hvis han ikke har fundet det? Hvordan kan han på forhånd afgrænse sig fra den problemstilling?".
Morten Levysohn, Revisionsretten

Juridisk-kritisk revision (resumé af spor 1)  

Oplægsholderne på sporet var 3 mænd med stor erfaring og engagement i offentlig revision. Den første oplægsholder var Jan Christensen, Revisionsdirektoratet. Han gav et indblik i de internationale standarder og vejledninger i juridisk-kritisk revision. Det krydrede han med eksempler på juridisk-kritiske "miniundersøgelser", som fx kan være små selvstændige undersøgelser af, om en kommune har overholdt gældende regler inden for et bestemt område.

Den næste oplægsholder var Søren Larsen, Rigsrevisionen. Han pegede i sit oplæg på, at baggrunden for det øgede fokus på juridisk-kritisk revision skal findes i den stadig mere komplicerede regulering og den stigende synliggørelse af det politiske ansvar for lovlig og god økonomisk forvaltning af offentlige midler. Derefter gennemgik Søren de overvejelser, der knytter sig til planlægning og afrapportering af den juridisk-kritiske revision samt særlige EU-retlige aspekter.

Den sidste oplægsholder var Peter Meisner Sørensen, Deloitte. Peter talte om juridisk-kritisk revision omsat til praksis og fremhævede især de problemstillinger, der knytter sig til juridisk-kritisk revision, nemlig spørgsmål om afgrænsning af relevante regelsæt, væsentlighed og ansvar.

Med udgangspunkt i disse problemstillinger var der debat om juridisk-kritisk revision efter præsentationerne. Debatten udspillede sig ikke kun mellem deltagerne, men især også mellem de engagerede oplægsholdere. Ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man vurderer væsentlighed i forbindelse med juridisk-kritisk revision, fik oplægsholderne op af stolene. Og det var med til at gøre emnet interessant og vedkommende.

Det indtryk, der står tilbage efter spor 1, er, at juridisk-kritisk revision er et område, som offentlige revisorer har stor interesse i, men det er samtidig et område, hvor mange revisorer føler sig på usikker grund. Det kom til udtryk i forskellige ytringer om, at der ofte mangler konkrete anvisninger - ikke blot fra forskellige myndigheder - i forhold til fortolkning af et givet regelsæt, men også i en efterlysning af mere konkret vejledning i juridisk-kritisk revision.