Betydningen af offentlig revision

"Offentlig revision er betydningsfuld. Den er endda meget vigtig, men spørgsmålet er, hvilken betydning har offentlig revision, og hvilke udviklingstendenser kan der spores i det politiske krav til den offentlige revision".
		Peder Larsen, Statsrevisor.

Med disse ord lagde Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne, an til en uddybende forklaring af, hvordan han ser offentlig revision i forhold til den politiske verden.

Betydningen af offentlig revision historisk set...

Den historiske tilgang er, at med grundloven i 1849 fik de folkevalgte i Danmark bevillingsretten og retten til at få indsigt i de afholdte udgifter og indtægter. Det blev fastslået i grundloven, og kontrol med statens indtægter og udgifter har altid været et vigtigt krav for de folkevalgte forsamlinger.

Statsrevisorernes rolle som parlamentarisk kontrolorgan går derfor helt tilbage til 1849, og på den historiske baggrund må det fastslås, at offentlig revision har en afgørende betydning for demokratiets udvikling.

Offentlig revision er en forudsætning for folkets og de folkevalgtes indsigt i, om skatteborgernes penge forvaltes korrekt, betryggende og fornuftigt og til de formål, som folkets repræsentanter har ønsket.

I offentlig revision er fokus ganske vist et andet sted end i den private sektor. I den offentlige sektor er der ingen bundlinje. Her er fokus på, om aktiviteterne er gennemført bedst og billigst og som forudsat politisk.

Etablering af Rigsrevisionen

Siden etableringen af Rigsrevisionen i 1976 er der ikke sket ændringer i revisionsopgaverne, men området, som offentlig revision skal dække, har ændret sig markant. Her nævnte Peder Larsen bl.a. den række af reformer i den offentlige sektor, som er gennemført siden 1970.

Før 1970 var finansloven meget detaljeret. Det var derfor ikke særligt svært at revidere. Til gengæld var tillægsbevillingsloven meget stor.

I dag har man nogle rammer, og det giver nogle muligheder og så selvfølgelig også et større behov for at kunne kontrollere, om man overholder det, der ligger til grund. Siden 1970 har der også været gennemført en høj grad af decentralisering af den offentlige sektor - de kommunale og regionale myndigheder har deres egne revisionsordninger. Det er ikke nyt, men de har fået mange nye opgaver.

Siden 1970 er der også sket en kraftig stigning i antallet af institutionsformer, selvejende institutioner, fonde, forvaltningssubjekter - de har det til fælles, at de har en bestyrelse og en række fællestræk med selskaber, uden at de nødvendigvis er det. Den offentlige revisions dækningsområde er altså ændret, og det har udfordret den offentlige revision. Den offentlige revision har skullet tilpasse sig nye metoder, samarbejdsformer og mere komplekse styrings- og ansvarsforhold. Den ændring er lykkedes godt.

Vigtigheden af, at den offentlige revision løbende tilpasser sig ændringer i den offentlige sektor, understreges af både af Folketinget og Statsrevisorerne. Vi har en klar interesse i en effektiv parlamentarisk kontrol med offentlige og halvoffentlige virksomheder, hvor staten er involveret finansielt eller styringsmæssigt, fx TV2 's økonomi og regionernes sygehusforvaltning. Det er 2 områder, som Rigsrevisionen ikke reviderer, men hvis regnskaber Rigsrevisionen har adgang til, fordi der er statspenge involveret.

Konklusionen må være, at siden vi fik Rigsrevisionen i 1976 har dækningsområdet været i en rivende udvikling, og der er brug for en konference som denne.

Politiske krav til offentlig revision

Med hensyn til de politiske krav til udvikling af den offentlige revision, pegede Peder Larsen på 4 krav: kompetence, sans for væsentlighed, politisk relevans og troværdighed.

"Den offentlige revision skal ganske enkelt være særdeles kompetent".

Med det mente Peder Larsen, at der skal anvendes tidssvarende metoder og teknikker, og medarbejderne skal være meget kompetente. Her ser han en positiv udvikling for Rigsrevisionen, den kommunale revision og revisionsbranchen, der udvikler metoder i samarbejde med internationale kolleger.

Overgange til omkostningsbaserederegnskaber, kommunalreformen og globaliseringen udfordrer på hver sin måde krav til den offentlige revision, mener Peder Larsen. Konferencen og etablering af COR (certificering i offentlig revision) er gode eksempler på, at der til stadighed skal arbejdes med at udvikle kompetencer.

Et andet krav er sans for væsentlighed. Den offentlige revision skal have samme sans for væsentlighed. Det er ikke usædvanligt, at den offentlige revision får kritik for at være for regelorienteret og for at have fokus på småbeløb, og revisionen får at vide, at den ikke forstår de vilkår, forvaltningen arbejder under.

Peder Larsen håber ikke, at regler bliver på bekostning af forvaltningsrevision. For ham handler det om at finde en fornuftig balance, som sikrer et passende kontrolniveau, og som ikke er for bureaukratiserende for forvaltningen.

Det tredje krav er politisk relevans. Den offentlige revision skal tage problemerne op og behandle dem på sådan en måde, at politikerne vurderer dem som relevante. Det skal være muligt politisk at kunne følge op på revisionssager, og også her ser Peder Larsen en positiv udvikling på det statslige område.

For det første er der sket en opprioritering af forvaltningsrevision, som dels dækker bredere, hvad institutioner angår og som dels har udviklet sig i en retning, hvor forvaltningsrevisionen også omfatter undersøgelser af bl.a. målopfyldelse og effektivitet. Det er vigtigt at kunne dokumentere, at man gør de rigtige ting og ikke kun, at tingene gøres rigtigt.

Peder Larsen lagde vægt på, at finansiel revision også er vigtig, men i Danmark forudsætter politikere, at regnskaberne altid er rigtige. Den finansielle revision er det fundament, som skal sikre, at tingene grundlæggende er i orden.

Det fjerde krav er troværdighed. Den offentlige revision skal være troværdig, og høj troværdighed kræver stor integritet og uafhængighed hos revisor. De folkevalgte skal opleve, at revisor er troværdig. Der kan i den forbindelse opstå konflikt, hvor revisors troværdighed kommer på spil. Det kan være, hvis revisor ikke forstår at balancere rigtigt på det knivsæg, der er mellem forudgående rådgivning og efterfølgende revision.

"Skal den offentlige sektor fungere effektivt, er det væsentligt at få et ordentligt samspil mellem dem, der reviderer, og den politiske side af sagen. Sammen skal vi bidrage til en mere effektiv og kvalitetsorienteret forvaltning. Et sådant samspil skal være kendetegnet af gensidig respekt og tillid og forståelse for opgaven - nemlig, at vi alle skal bidrage til en mere effektiv og kvalitetsorienteret offentlig forvaltning".