Vores opgaver

Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revision og er en del af den parlamentariske kontrol. Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne, om forvaltningen fungerer effektivt og redeligt. Rigsrevisionen har til opgave at revidere statens regnskaber. Det betyder, at Rigsrevisionen undersøger, om de statslige institutioners regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om statens penge går til de formål, som Folketinget bevilger pengene til.

Statens regnskaber omfatter 220 virksomheder, fx departementer, styrelser og universiteter. Herudover gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen en række virksomheder, aktieselskaber, fonde mv., som staten yder tilskud til. Desuden foretager Rigsrevisionen en vurdering af, om de penge, statens institutioner modtager, er anvendt på den bedst mulige måde.

Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til institutionerne om, hvordan de kan forbedre deres regnskabsførelse, og hvordan de kan opnå bedre resultater med færre resurser.

Uafhængighed er et nøgleord for Rigsrevisionen. For det første indebærer uafhængigheden, at det udelukkende er Statsrevisorerne, som kan bede Rigsrevisionen om revision af et område - Rigsrevisionen kan også selv tage initiativ. For det andet betyder uafhængigheden, at Rigsrevisionen selv vælger sine undersøgelsesmetoder.

Vi foretager ca. 700 revisioner (årsrevision), udarbejder knap 20 større undersøgelser og godt 70 større eller mindre notater om året. Vi rapporterer resultaterne af revisionen til Folketingets statsrevisorer, men selvfølgelig også til de ministerier, vi har revideret. 

Rigsrevisionens 3 revisionsopgaver er fastlagt i rigsrevisorlovens § 3. Disse er:

• Finansiel revision: Rigsrevisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt.
• Juridisk-kritisk revision: Rigsrevisionen efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
• Forvaltningsrevision: Rigsrevisionen vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. At virksomhederne skal tage "skyldige økonomiske hensyn" betyder, at deres økonomistyring skal sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i udførelsen af opgaverne.

Rigsrevisionen har organiseret sit arbejde i en årsrevision og i større undersøgelser:

Årsrevisionen omfatter hvert år alle statslige virksomheder og resulterer normalt i en erklæring om virksomhedens regnskaber. Resultaterne af årsrevisionen offentliggøres årligt i "Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet".

Større undersøgelser gennemføres på 15-20 udvalgte områder om året – i nogle tilfælde efter anmodning fra Statsrevisorerne. Hver undersøgelse retter sig mod en bestemt problemstilling, der normalt vedrører flere år, og som eventuelt kan berøre flere ministerier. Resultaterne af hver enkelt undersøgelse offentliggøres i en beretning til Statsrevisorerne.

Finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision indgår – med forskellig vægt – både i årsrevisionen og i de større undersøgelser.

Som figuren viser, vil årsrevisionen fortsat være baseret på finansiel revision, men den vil også indeholde elementer af juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Tidligere indgik forvaltningsrevision ikke som en integreret del af årsrevisionen.

De større undersøgelser vil også for fremtiden primært bestå af forvaltningsrevision. Derudover indeholder undersøgelserne juridisk-kritisk revision og inddrager finansiel revision, når det er relevant.

Rigsrevisionen formidler resultaterne af den enkelte undersøgelse i en beretning, som vi sender til Statsrevisorerne og det eller de ministerier, som beretningen handler om. Derefter behandler Statsrevisorerne beretningen, og deres eventuelle kommentarer fremgår først i beretningen. Efterfølgende kommer ministeren med en redegørelse for, hvilke initiativer der iværksættes på baggrund af undersøgelsens konklusioner. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen vurderer, om initiativerne er tilfredsstillende.

I Rigsrevisionen vælger vi de metoder, vi mener, er de bedste til at sikre den højest mulige kvalitet i revisionsarbejdet. Det er bl.a. ud fra interne vejledninger, som skal sikre kvalitet og ensartethed i revisionsarbejdet. Vi deltager i nationalt og internationalt samarbejde for at være med til at udvikle standarder og for at sikre, at vi bruger de nyeste og bedste revisionsmetoder.

For yderligere information kontakt Nanna Henning (tlf. 33 92 85 75).