Ledelsens handlingsplan for opfølgning på anbefalinger i peer review

1. Indledning

Et internationalt eksperthold bestående af repræsentanter fra den norske, canadiske, polske og svenske rigsrevision har gennemført et peer review af Rigsrevisionen. Peer review betyder en vurdering foretaget af ligemænd.

Formålet med peer reviewet har været at undersøge, om Rigsrevisionens revisionspraksis er uafhængig og hensigtsmæssigt tilrettelagt, og om Rigsrevisionen arbejder effektivt for at forsyne Folketinget med objektive informationer om centraladministrationen.

Fokus har været, om Rigsrevisionens revision er effektiv og i overensstemmelse med internationale standarder, herunder INTOSAI's standarder. Undersøgelsen retter sig både mod finansiel revision og forvaltningsrevision. Nærmere bestemt har peer reviewet forholdt sig til:

• uafhængighed og kompetence
• planlægning
• dataindsamling og dokumentation
• kvalitetskontrol og kvalitetssikring
• rapportering og opfølgning.

Peer review-rapportens overordnede konklusion er, at Rigsrevisionens interne retningslinjer er i over­­ensstem­melse med internationale standarder, og at Rigsrevisionen arbejder i over­­ensstemmelse med disse interne retningslinjer. Derudover angiver rapporten en række områder, hvor Rigsrevisionen har en god praksis. Det drejer sig bl.a. om vores åbenhed, kompetenceudvikling, anvendelsen af TeamMate, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, vores opfølgningsprocedure på beretningerne samt Rigsrevisionens 6-ugers frist for rapportering af årsrevisionen til den besøgte institution.

Peer review-rapporten peger også på nogle steder, hvor Rigsrevisionen kan forbedre sig. Disse er udgangspunkt for en række opfølgende initiativer, så alle bemærkninger overvejes. Fokus er dog på følgende 5 områder:

1. Mere strategisk planlægning i Rigsrevisionen (pkt. 19 og 38 i rapporten)
2. En større andel af forvaltningsrevisionen skal beskæftige sig med effektivitet, produktivitet og sparsommelighed (pkt. 20, 37, 41, 42 og 43 i rapporten)
3. Mere konsistente risikoanalyser i den finansielle revision (pkt. 21, 44 og 45 i rapporten)
4. Øget fokus på it-baseret revision (pkt. 46 i rapporten)
5. Strategi for udarbejdelse af anbefalinger (pkt. 71 i rapporten)

Rigsrevisionen har behandlet samtlige anbefalinger og har besluttet en række initiativer til at imødekomme anbefalingerne.

I det følgende opsummeres rapportens hovedkonklusioner. Derefter beskrives det nærmere, hvordan Rigsrevisionen vil imødekomme de 5 højst prioriterede områder.

2. Overordnede konklusioner

Overordnet set fandt peer review-holdet, at Rigsrevisionens interne retningslinjer er i overens­stemmelse med internationale standarder, og at Rigsrevisionen arbejder i overensstemmel­se med disse interne retningslinjer.

Anbefalinger

Peer review-holdet anbefaler, at Rigsrevisionen

• fortsætter med at søge eksterne perspektiver på kvaliteten af revisionsrapporterne og effektiviteten i revisionspraksis
• forfølger nye idéer ved at bevare en tæt kontakt til andre organisationer som universiteter, andre rigsrevisioner og tænketanke
• overvejer at indføre en mediepolitik for at sikre, at vigtige budskaber bliver videreformidlet på passende vis til befolkningen
• fortsætter udviklingen af medarbejderne ved at involvere dem i interne beslutningsprocesser.

 
Rigsrevisionen vil på baggrund af disse overordnede anbefalinger fortsætte arbejdet de steder, det anbefales, og fortsætte samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. For hvad an­går en mediepolitik, har Rigsrevisionen allerede nedskrevet principperne for håndtering af me­dierne i vores kommunikationspolitik. Som det fremgår af denne, er det Statsrevisorerne, der ud­taler sig om Rigsrevisionens undersøgelser til medierne, mens Rigsrevisionen begræn­ser sig til at udtale sig om, hvornår vi afgiver beretninger, og hvilke områder de omhand­ler.

3. Forbedringsmulighederne for Rigsrevisionen

I det følgende beskrives, hvilke initiativer vi vil sætte i værk på de 5 højst prioriterede områder.

Ad 1. Mere strategisk planlægning i Rigsrevisionen

Peer review-holdet skrev, at Rigsrevisionens strategiske plan ikke reflekterer offentlighedens interesser eksplicit, og at det kan påvirke Rigsrevisionens evne til at sætte de rette langsigtede prioriteringer for emner i forvaltningsrevisionen.

Der bør udformes et fælles plangrundlag for større undersøgelser og årsrevision, hvor der tages udgangspunkt i en fælles risikovurdering. Samtidig skal grundlaget for den strategiske plan ekspliciteres tydeligere.

For forvaltningsrevisionen vil planen som noget nyt indeholde et afsnit om "værdi og tillid for borgerne". Det skal også præciseres, at der ud over større undersøgelser valgt på baggrund af væsentlighed og risiko tillige planlægges enkelte større undersøgelser, som er udvalgt på basis af fastsatte fokusområder, bl.a. virkningerne af nye forvaltningspolitiske tiltag.

Initiativ

Der nedsættes en tværgående gruppe, der sikrer en samlet strategisk plan for Rigsrevisionen i 2008. Planen viser, hvilke analyser af væsentlighed og risiko der ligger til grund for planen. Der samarbejdes også på tværs af hvert ministerområde på tværs af afdelingerne i form af erfaringsudveksling i forbindelse med planlægningsfasen. Det vil kunne medvirke til at sikre en mere ensartet risikovurdering, ligesom ønsket i APV om mere kontakt mellem afdelingerne tilgodeses.

Hvem

Der nedsættes en tværgående gruppe med repræsentanter fra alle afdelinger, der planlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvordan den endelige strategiske plan kan se ud.

Ad 2. En større andel af forvaltningsrevisionen skal beskæftige sig med effektivitet, produktivitet og sparsommelighed

Peer review-holdet anførte bl.a., at målene med Rigsrevisionens større undersøgelser har ten­dens til at have et juridisk-kritisk fokus og i mindre grad fokus på sparsommelighed, produk­tivitet og effektivitet. Peer review-holdet skrev videre, at dette juridisk-kritiske fokus kan på­virke Rigsrevisionens evne til at bidrage til modernisering og forandring af den offentlige sek­tor. Peer review-holdet mente, at Rigsrevisionens juridisk-kritiske orientering desværre også betyder, at Rigsrevisionen ikke helt opfylder sit mandat, og at Rigsrevisionen ikke anvender de forhåndenværende kompetencer effektivt.

Initiativ og hvem

Afdelingen for større undersøgelser vil fremover sætte ind på at lave flere undersøgelser med mere fokus på effektivitet, men også produktivitet og sparsommelighed vil blive prioriteret. Afdelingen vil dog også fortsat lave juridisk-kritiske undersøgelser.

Afdelingen finder desuden, at samtlige definitioner af undersøgelsestyper bør gennemgås og eventuelt præciseres. Afdelingen vil endvidere overveje, hvorledes statsrevisorønsker skal håndteres, så vores strategi om mere fokus på effektivitet fastholdes.

Allerede under arbejdet med planen 2007-2009 er der udpeget 3 flagskibe med konkrete undersøgelser for 2007-projekter, hvor der vil være fokus på effektivitet. Derudover vil afdelingen bestræbe sig på at øge andelen af effektivitetsundersøgelser i de øvrige undersøgelser. Kombineret med dette iværksættes en metodeoprustning.

Det overvejes, om der kan opstilles et resultatmål for, hvor stor en forøgelse i effektivitetsundersøgelser vi ønsker. Det er planen, at målet gøres operationelt fra 2008.

Ad 3. Mere konsistente risikoanalyser i den finansielle revision

Peer review-holdet fandt, at Rigsrevisionen i planlægningsfasen af den finansielle revision gen­nemfører risikoanalyser for at fokusere revisionen på de områder, der er vigtigst, men at un­dersøgelsesstadierne i revisionsprocessen ikke afspejler risikoanalysen konsistent. De metoder, de enkelte revisorer anvender til at foretage risikoanalyser, varierer samtidig meget.

Peer review-holdet anbefaler derfor, at Rigsrevisionen har mere konsistente metoder til risikoanalyser, og de bør omfatte en vurdering af potentielle problemer, der kunne opstå for hvert enkelt revisionsobjekt. Et af målene med risikoanalyser er at gennemgå en revisionstilgang og at inddrage, hvordan de risici kan påvirke den finansielle revisionsvurdering. Der har ikke været dokumentation for, at en risikoanalyse har ændret revisorernes tilgang i deres revision, eller at de estimerede, hvordan risiciene kunne påvirke det endelige revisionsresultat.

Det er vurderingen, at en styrkelse af risikoanalyserne er væsentlig, da bedre risikoanalyser kan betyde, at revisionen fokuseres, hvor risikoen er størst, så vi opnår større nytteværdi af revisionshandlingerne. Samtidig kan det være med til at frigøre resurser til at gennemføre løbende forvaltningsrevision.

Initiativ

Det vurderes, at spørgsmålene mest hensigtsmæssigt kan blive adresseret ved at blive inddraget i det igangværende årsrevisionsprojekt, hvor Rigsrevisionen er allerede er i gang med at styrke brugen af risikoanalyser. Med årsrevisionen fokuseres revisionen på de virksomheder, hvor risiko og væsentlighed er vurderet højest ud fra på forhånd definerede kriterier. Derudover vil den konkrete tilrettelæggelse af revisionen af disse virksomheder, herunder valget af revisionsprodukter og revisionshandlinger, tage udgangspunkt i en risikoanalyse, der er mere helhedsorienteret end hidtil.

Arbejdet med risikoanalyser skal organiseres i team, der kan støtte hinanden i risikoanalyser af klienterne. Endelig kan risikoanalyser blive et selvstændigt step i TeamMate. Det vil synliggøre overvejelserne (som i de fleste tilfælde allerede er gjort), ligesom det tvinger revisor til at forholde sig til risikoanalyser.

Samtidig justeres RÅL' en, så formålet med risikoanalysen tydeliggøres.

Resultatet af bestræbelserne skulle gerne betyde, at kvalitetssikringen for 2007 viser en forbedret anvendelse af risikovurderinger i forhold til 2006 samt fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007.

Hvem

Det vurderes, at spørgsmålene mest hensigtsmæssigt kan blive adresseret ved at blive inddraget i det allerede igangværende årsrevisionsprojekt. Samtidig er Rigsrevisionen i gang med at justere RÅL' en, herunder konceptet for risikovurderinger.

Ad 4. Øget fokus på it-baseret revision

Peer review holdet-syntes, at kommunikationen mellem den finansielle revisor og it-re­vi­so­rer­ne er afgørende for at undersøge, hvad der skal testes i forhold til de reviderede institutio­ners it-systemer, og hvordan testresultaterne påvirker revisionstilgangen. Det handler om, at Rigsrevisionen kan basere sig på virksomhedens it-system med en formodning om, at it-sy­stemet er til at stole på. Peer review-holdet opfordrer Rigsrevisionen til at overveje uddannelse inden for dette område til støtte for revisorerne i deres beslutninger om valg af revisions­metode.

Initiativ

Der er behov for bedre kommunikation mellem fagkontorerne og It-re­visionen, der ofte ikke taler samme sprog. Der sættes derfor fokus på eventuelle kommunikationsproblemer.

Der skal ske en opprioritering af revisionen af brugersystemer på bekostning af generelle kontroller (da svaghederne efterhånden er kendte). Det kan i praksis foregå ved, at fagkontorerne i 2007 udarbejder en oversigt over vigtige it-brugersystemer. Oversigterne drøftes med It-revisionen i forbindelse med planen for 2008 med henblik på fælles planlægning af it-revision/RÅL'er i 2008. Revisionen af it-brugersystemer kan således udføres før RÅL'en og danne baggrund for en risikovurdering.

Hvem

Der nedsættes en gruppe med repræsentanter for Afdeling B, C og D samt fra It-revisionen og med en afdelingschef som formand. Gruppen udvikler et integreret koncept for årsrevision og it-revision, så de 2 revisionsprodukter koordineres bedre. Projektgruppen tænkes ind i årsrevisionsprojektet.

Ad 5. Strategi for udarbejdelse af anbefalinger

Peer review-holdet anbefalede, at Rigsrevisionen bør skabe større klarhed om politikken for anbefalinger. Statsrevisorerne ønsker ifølge peer review-holdet, at Rigsrevisionen deler viden om bedste praksis med centraladministrationen, men ønsker ikke, at Rigsrevisionen giver ministerierne løsninger til at løse deres administrative svagheder. Peer review-holdet finder, at det er uklart, hvordan Rigsrevisionen i praksis anvender anbefalingerne.

Initiativ

Rigsrevisionen vil udfærdige en politik for anbefalinger og rådgivning, der skaber klarhed om, i hvilket omfang Rigsrevisionen anvender anbefalinger og rådgivning, og hvordan anbefalingerne skal formuleres/hvilket formål de har.

Hvem

Ledelsen.