Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

§ 18, stk. 4-notat

 

Formål

Formålet med § 18, stk. 4-notatet er, at vi følger op på ministerredegørelsen til en beretning og oplyser Statsrevisorerne om vores bemærkninger til ministerredegørelsen. Vi tager i notatet stilling til, om de foranstaltninger, som beretningen har givet ministeren anledning til, er tilfredsstillende eller ej, om der er forhold, som vi vil følge op på i et fortsat notat, eller om der er grundlag for, at sagen kan afsluttes med § 18, stk. 4-notatet. 

Produkt

Vi udarbejder et § 18, stk. 4-notat, som bliver sendt til Statsrevisorerne senest 1 måned efter, at vi har modtaget ministerredegørelsen. 

Hvad kan I forvente af os?

Vi sender ikke § 18, stk. 4-notatet i høring hos jer, da notatet baserer sig på ministerens redegørelse.

Vi sender notatet til jer dagen efter, at vi har sendt notatet til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen offentliggør løbende notaterne. Statsrevisorernes Sekretariat orienterer ministeriet om Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger til notatet, herunder om Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens indstilling om at lukke eller fortsat følge sagen. 

Hvad er vores forventninger til jer?

Ministeren skal redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger. Hvis beretningen vedrører gennemgang af regnskaber fra fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvori staten har bestemmende indflydelse, indhenter ministeren en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Hvis beretningen vedrører gennemgang af regnskaber fra regionerne, indhenter ministeren en udtalelse fra regionsrådene. Når Statsrevisorerne sender beretningen til jer, følger der en vejledning i udarbejdelse af ministerredegørelse med.

For yderligere information, kontakt Mette Lomborg Tolnov (tlf. 33 92 85 93).

Senest opdateret den 15. maj 2018

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00