Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Hvilke forudsætninger skal være afklaret, for at revisionen kan gennemføres?

 

Hvis en godkendt revisor skal kunne påtage sig en revisionsopgave, forudsætter det, at opgaven er tilstrækkelig klar. Inden der stilles krav om revision, bør ministeriet derfor afklare, hvilke retningslinjer der gælder for tilskudsmodtagerne. Retningslinjerne for tilskudsmodtagerne vil danne udgangspunkt for de konklusioner, som revisorerne rapporterer. Udformningen af retningslinjerne kan derfor være afgørende for, hvilken nytte ministeriet får af revisorernes arbejde. Inden der stilles krav om revision, bør der især fastlægges retningslinjer for: 

  • tilskuddets formål og anvendelse
  • udarbejdelsen af regnskabet
  • tilskudsmodtagerens øvrige rapportering
  • tilskudsmodtagerens forvaltning af tilskuddet. 

Tilskuddets formål og anvendelse

Ministeriet bør som led i en god tilskudsforvaltning opstille overordnede rammer for, hvordan tilskuddet kan anvendes af modtagerne, og hvordan modtagerne kan indfri formålet med tilskuddet. Ministeriet bør i den forbindelse fastlægge tilskudsmodtagerens ansvar og opgaver i forbindelse med forvaltningen af tilskuddet. Hvis der ydes driftstilskud, kan ministeriet fx stille krav om, at tilskudsmodtageren opstiller overordnede målsætninger, specifikke mål eller konkrete handlingsplaner for de forventede aktiviteter. Hvis der ydes projekttilskud, kan der stilles krav om, at tilskudsmodtageren redegør for projektets målgruppe og formål og opstiller resultatkrav eller succeskriterier på kort og på langt sigt. 

Ministeriet bør sikre, at det er entydigt fastlagt, hvilke af sådanne målsætninger eller resultatkrav der indgår i vilkårene for tildelingen af tilskud til de enkelte modtagere. 

Ved en revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision vil revisor tage udgangspunkt i de konkrete målsætninger og rammer for anvendelsen af tilskuddet, som er fastlagt i vilkårene for tilskuddet til den enkelte modtager. Klarhed om tilskuddets formål og anvendelse er derfor en forudsætning for, at revisionen kan bidrage til ministeriets kontrol med anvendelsen af midlerne. 

Udarbejdelsen af regnskabet

Et regnskab indeholder oplysninger om en række forskellige økonomiske størrelser, der knytter sig til bestemte begreber, som læseren af regnskabet forventes at kunne forstå (fx aktiver, passiver, egenkapital, udgifter til almindelig drift eller projektudgifter til bestemte projekter). Hvilke oplysninger der fremgår af regnskabet, og den måde, de enkelte størrelser opgøres på, er afhængigt af, hvilken regnskabsmæssig begrebsramme der anvendes ved udarbejdelsen af regnskabet. Fx udformes private danske virksomheders regnskaber normalt efter årsregnskabslovens principper. 

For at en godkendt revisor kan udforme en konklusion om regnskabet, har revisor derfor brug for at vide, hvilken regnskabsmæssig begrebsramme der er relevant for regnskabet. Det vil være i strid med gældende standarder og krav for godkendte revisorer at påtage sig en revisionsopgave, hvis regnskabet ikke er udarbejdet efter en acceptabel regnskabsmæssig begrebsramme. 

For tilskudsregnskaber (projekttilskud) vil den relevante begrebsramme være de konkrete retningslinjer, som ministeriet har fastlagt for regnskabet. Den godkendte revisor skal efter standarderne for offentlig revision udforme en konklusion om, hvorvidt tilskudsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med disse retningslinjer. Det er derfor væsentligt for revisorerne og for nytten af revisionen, at ministeriet fastlægger klare retningslinjer for regnskabet. 

Retningslinjerne kan fremgå af det enkelte tilsagnsbrev, en mere generel regnskabsinstruks eller fastsættes i en bekendtgørelse. Nogle relevante krav fra ministeriets side kan fx være: 

  • at tilskudsregnskabet opstilles i overensstemmelse med det budget, der lå til grund for tilsagnet om tilskud
  • at de enkelte udgifter under hver budgetpost skal være anvendt som forudsat i det oprindelige budget, medmindre andet tydeligt oplyses
  • at de udgifter og indtægter, der indgår i tilskudsregnskabet, skal være adskilt fra tilskudsmodtagerens øvrige udgifter og indtægter ved regnskabsføringen
  • at de finansierede aktiviteter skal kunne identificeres og adskilles fra tilskudsmodtagerens øvrige aktiviteter
  • at udgifter først må medregnes, når ydelsen er leveret, og kravet er endeligt opgjort i en faktura
  • at det tydeligt skal oplyses, hvis der er nogle af vilkårene for tilskuddet, som ikke fuldt ud er opfyldt. 

For årsregnskaber (driftstilskud) kan den relevante begrebsramme være årsregnskabslovens principper eller statens regnskabsregler. Visse tilskudsmodtagere kan i forvejen være omfattet af årsregnskabsloven. I de tilfælde, hvor oplysningerne fra årsregnskaberne skal kunne sammenholdes med eller direkte indgå i ministeriets eget regnskab, vil det være relevant at kræve, at tilskudsmodtageren udarbejder regnskabet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Uanset om regnskabet udarbejdes efter årsregnskabslovens principper eller statens regnskabsregler, kan det være relevant for ministeriet at stille særlige krav til regnskabets oplysninger af hensyn til ministeriets kontrol med tilskuddet. 

Tilskudsmodtagerens øvrige rapportering

Det ansvarlige ministerium vil som led i en god tilskudsforvaltning løbende skulle overvåge, om formålene med tilskuddene opnås. Ministeriet har derfor behov for at stille krav om rapportering fra tilskudsmodtagerne. De relevante krav kan omfatte: 

  • rapportering om art og omfang af de gennemførte aktiviteter
  • rapportering om opnåede resultater i forhold til konkrete mål med tilskuddet. 

For revisors opgave kan det have betydning, om denne rapportering fra tilskudsmodtageren indgår i samme rapport som regnskabet, eller om rapporteringen sker separat. Det har også betydning, om modtagerens ret til tilskuddet og tilskuddets størrelse afhænger af de rapporterede aktivitetsoplysningerne eller resultater. Det er derfor relevant, at ministeriet tager stilling til disse spørgsmål, når kravene om rapportering udformes. 

Hvis modtagerens krav på et bestemt tilskudsbeløb er afhængigt af aktiviteternes omfang eller af bestemte resultater, vil dette have indvirkning på regnskabets oplysninger. I et årsregnskab vil det have indvirkning på opgørelsen af årets indtægter. I et tilskudsregnskab vil det have indvirkning på størrelsen af det krav på statstilskud, som regnskabet har til formål at opgøre eller dokumentere. Oplysningerne om indtægter fra statstilskud og støtteberettigede udgifter er naturligvis omfattet af den konklusion om, hvorvidt regnskabet er rigtigt (eller giver et retvisende billede), som revisor skal udforme i sin erklæring. 

Hvis der er tale om en årsrapport for en virksomhed, som både indeholder et årsregnskab og andre oplysninger, gælder desuden særlige krav om, at den godkendte revisor skal tage stilling til disse andre oplysninger. Det følger af de almindelige revisionsstandarder, at revisor skal gennemlæse oplysningerne, overveje, om de er konsistente med revisors samlede viden om virksomheden, og reagere, hvis der kan være fejlinformation i oplysningerne. Revisionen giver således ikke sikkerhed for, at oplysningerne er rigtige, men bidrager dog til at øge sandsynligheden for at opdage fejlinformationer. 

Hvis der er tale om et tilskudsregnskab, vil der ikke være samme krav til revisor om at tage stilling til andre oplysninger. Hvis regnskabet indgår i et dokument, der også indeholder en række andre rapporterede oplysninger, er det vigtigt, at regnskabet er tydeligt afgrænset. Revisors opgave og konklusion omfatter kun regnskabet. 

Revisors vurderinger af tilskudsregnskabet vil til gengæld tage udgangspunkt i, at regnskabet har til formål at opgøre eller dokumentere modtagerens ret tilskud. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at alle de oplysninger fra tilskudsmodtageren, der har betydning for modtagerens ret til de opgjorte beløb, fremgår som en del af regnskabet. Dette kan både være finansielle oplysninger (fx størrelsen af afholdte udgifter) og andre typer oplysninger (fx antallet af gennemførte aktiviteter), hvis disse oplysninger er afgørende for størrelsen af tilskuddet. 

Hvis ministeriet derimod ønsker oplysninger fra tilskudsmodtageren, der ikke har betydning for kravet om tilskud (fx til evalueringsbrug), bør de ikke indgå i regnskabet. 

Tilskudsmodtagerens forvaltning af tilskuddet

Ministeriernes bevillingsmæssige ansvar betyder, at de har en pligt til at sikre, at tilskudsmidler anvendes så effektivt som muligt til at opnå det bevillingsmæssige formål. Ministerierne har derfor behov for at fastsætte passende retningslinjer for tilskudsmodtagernes økonomistyring, forvaltning og anvendelse af tilskuddene. 

Ministeriets retningslinjer har afgørende betydning for den godkendte revisors opgave. En revision forudsætter, at der er relevante og egnede kriterier, som kan danne udgangspunkt for revisors vurderinger og konklusioner. Ministeriets krav til tilskudsmodtagerne vil især have afgørende betydning for konklusionerne af de gennemførte juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Jo klarere retningslinjerne er, jo bedre vil revisionen kunne bidrage til at sikre en god forvaltning hos tilskudsmodtagerne. 

Ministeriet bør tage stilling til, hvilke regler der skal gælde for, hvad tilskuddet kan anvendes til. Det kan være relevant at fastsætte klare regler om, at visse typer udgifter ikke kan afholdes af projekttilskud, fx udgifter til repræsentation. Et sådant forbud vil kunne have en direkte og væsentlig indvirkning på et tilskudsregnskab. En overtrædelse kan betyde, at modtageren ikke har ret til statstilskuddet. Det kan derfor være nødvendigt for revisor at tage forbuddet i betragtning, inden revisor konkluderer, at regnskabet er rigtigt. Hvis revisor vurderer, at forbuddet ikke kan have direkte og væsentlig indvirkning på regnskabet, vil det i stedet være omfattet af den juridisk-kritiske revision. 

Herudover bør ministeriet tage stilling til, hvilke almindelige principper for god offentlig økonomistyring og god forvaltning af offentlig midler der er relevante for tilskudsmodtageren. For modtagere af mindre projekttilskud kan nogle relevante minimuskrav til en god forvaltning fx være: 

  • at iagttage almindelig sparsommelighed og disponere økonomisk hensigtsmæssigt
  • at anbringe likvide tilskudsmidler forsvarligt
  • at beskytte erhvervede aktiver
  • at standse aktiviteter, der ikke længere har udsigt til at have den forventede relevante effekt. 

For modtagere af driftstilskud bør der normalt stilles krav om mål- og resultatstyring og krav til den løbende styring af de tilskudsfinansierede resurser og aktiviteter. Ministeriet kan fx fastsætte, at tilskudsmodtagerne skal leve op til de almindelige retningslinjer for god økonomistyring i staten, der fremgår af Finansministeriets vejledninger. Ministeriet kan også udarbejde specifikke retningslinjer for den pågældende tilskudsordning. Eventuelt kan retningslinjerne udarbejdes af tilskudsmodtagerne, fx af institutionens bestyrelse, og efterfølgende godkendes af ministeriet. 

Uanset hvordan retningslinjerne fastsættes, bør de tydeligt angive, hvad ministeriet forventer af tilskudsmodtagernes økonomistyring og forvaltning. De fastsatte retningslinjer vil blive anvendt af den godkendte revisor i forvaltningsrevisionerne som et udgangspunkt for at vurdere tilskudsmodtagernes økonomistyring og forvaltning.

Senest opdateret den 16. maj 2018

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00