Årsrevision

Årsrevision retter sig mod hele virksomheden – dvs. virksomhedens regnskab, bevilling, mål og forvaltning og omfatter hele regnskabsåret.

Udgangspunktet for årsrevisionen er en strategisk analyse af ministerområdet/virksomheden. Den strategiske analyse skal hjælpe revisor til at forstå virksomhedens udfordringer og risici, og hvilke betingelser mv. den fungerer under. Analysen afdækker derfor virksomhedens mål, aktiviteter, resurser, regnskabs- og informationssystemer og kontrolsystemer mv. Denne analyse suppleres herefter med en afdækning af, hvilke områder i virksomheden der er væsentlige (fx økonomisk tunge områder eller områder, der har politisk bevågenhed) og risikofyldte (dvs. områder, der kan hindre virksomhedens målopfyldelse eller medføre fejl i regnskabet mv.).

Vi drøfter den strategiske analyse og risikovurderingen med ledelsen i virksomheden med henblik på at skabe værdi af revisionen for virksomheden. På baggrund heraf kan revisor planlægge og skræddersy en revision, der er målrettet mod en given virksomheds væsentlige og risikofyldte områder.

Årsrevisionen udføres hen over året og rapporteres undervejs i revisionsrapporter til virksomheden. Vi supplerer i nogle tilfælde – for udvalgte virksomheder – den løbende rapportering med en revisionsberetning og en erklæring, der er en sammenfatning af resultaterne af al den revision, vi har udført i regnskabsåret. Erklæringerne indeholder den samlede konklusion for den udførte revision.

Årsrevisionen omfatter således revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende revision efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af årsrapporten og bevillingskontrol.

Principperne for god offentlig revisionsskik (GOR) og International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI) udgør den professionelle norm, som vi arbejder efter.

Strategisk analyse, væsentlighed og risiko

Den strategiske analyse udføres ved, at revisor først analyserer ministerområdet/virksomheden grundigt for dernæst at målrette revisionen mod de væsentlige og risikofyldte områder.

Grundlaget for den strategiske analyse og planlægningen er forståelsen af virksomheden. Dette indebærer kendskab til virksomhedens bevillingsmæssige situation, til virksomhedens regnskabssystem og interne kontrolsystem, til de funktionsbetingelser, som virksomheden virker under, til det retlige grundlag og ledelsens styringsfilosofi mv. Revisor opnår bl.a. viden herom via den løbende dialog med virksomhedens ledelse.

Vi identificerer herefter, hvilke områder der er de væsentligste i virksomhedens regnskab, mål- og resultatstyring, årsrapport og bevillingsafregning. Væsentlighed kan enten være beløbets størrelse, sagens eller informationens karakter eller den sammenhæng, hvori den indgår. Et centralt element i en sags væsentlighed er den vægt, som Statsrevisorerne og Folketinget eller offentligheden forventes at tillægge en sag.

Dernæst identificerer vi risikoområder. Risikoområder er de områder, der kan hindre virksomhedens målopfyldelse eller medføre fejlinformation i regnskabet, årsrapporten eller bevillingsafregningen. Afdækningen af, hvilke områder der er risikofyldte i virksomheden, sker på baggrund af en dialog med virksomhedens ledelse. Dialogen skal minimere risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen. Samtidig skal dialogen være med til at skabe merværdi af revisionen for virksomheden.

Løbende årsrevision og afsluttende årsrevision

Den helhedsorienterede årsrevision udføres i form af løbende og afsluttende årsrevision. Løbende årsrevision omfatter bl.a. departementernes tilsyn og styring af underliggende myndigheder, forretningsgange og interne kontroller, tilskud, revision af brugersystemer og fokusområder for forvaltningsrevision. Afsluttende årsrevision omfatter bl.a. revision af virksomhedens årsregnskab – herunder revision af dens balanceposter – bevillingskontrol og gennemgang af årsrapporten.

Forvaltningsrevision i årsrevisionen

Forvaltningsrevisionen i årsrevisionen indebærer, at revisor på afgrænsede områder vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn. Revisor undersøger herved, om der er foretaget en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af enkelte fokusområder, fx indkøb eller ledelsesinformation. Revisionen af et fokusområde, der gennemføres som led i årsrevisionen, vil være mindre omfattende end en revision ved en større undersøgelse, der afrapporteres i en særskilt beretning til Statsrevisorerne. Rigsrevisionen er meget bevidst om at tydeliggøre afgrænsningen og præcisere konklusionernes omfang ved afrapporteringen, så årsrevisionen af et fokusområde ikke udelukker en senere større undersøgelse på området, hvor man også tager spørgsmål vedrørende tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I forbindelse med en større undersøgelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i erklæringen og revisionsberetningen, bliver vurderet på ny.

Rapportering og erklæring

Resultaterne af revisionen rapporteres naturligvis til virksomhederne. Som led i udviklingen af årsrevisionen på det statslige område supplerer vi nu i nogle tilfælde – og til udvalgte virksomheder – disse rapporter med en sammenfattende revisionsberetning og en erklæring. Erklæringen indeholder den samlede konklusion for den udførte revision og dækker elementerne i god offentlig revisionsskik (GOR). Virksomhederne, der får erklæring, er udvalgt på baggrund af væsentlighed og risiko og bliver revideret mere og grundigere end virksomheder, der ikke får erklæring.

Erklæringen består af følgende 4 elementer:

1. Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
2. Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
3. Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrapporten ikke er dokumenterede og dækkende.
4. Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
   

Herudover rapporteres resultaterne af revisionen til departementerne ved de årlige topchefmøder samt til Statsrevisorerne og Folketinget i form af den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet.

Yderligere information

Afdelingschef Yvan Pedersen kan kontaktes for yderligere information – se også www.rigsrevisionen.dk/kontaktpersoner.